I Natur med måde fortæller forfatteren Isabella Miehe-Renard, i en artikel bragt i Politiken den 6. november 1992, om hendes eget forhold til naturen, som et såkaldt storbymenneske. Hun fortæller her, med udgangspunkt i hendes egne følelser og oplevelser, om storbymenneskets forhold til naturen. Ifølge hende er det moderne storbymenneske helst fri for at få trukket naturoplevelserne ned over hovedet, hvis det ikke selv ønsker det. De vil nemlig gerne selv kunne vælge, og sige til eller fra.
Efter min mening findes der flere slags storbymennesker. Der er dem, som er flyttet fra landet og ind til byerne, for at kunne være tættere på storbylivet, som de hidtil har været mere eller mindre afskåret fra. Derimod søger folk, som har boet hele deres liv i byen, ud på landet. Det sker, når de får børn, for at kunne give dem en tryg og rolig opvækst, hvor de kan udvikle sig i ro og mag med naturen.Så er der den gruppe storbymennesker, som har boet hele deres liv i byen. Når de har fået børn, bliver de boende i byen. Det gør de under den opfattelse af, at der i storbyen er større muligheder og tilbud, ting som man ikke får på samme måde ude på landet.
Det er gratis at oprette en konto