En julefortælling om Morten og Isabella

”Jeg hader julen. Julen er noget, opreklameret lort”, sagde jeg uden at kigge op fra mit Anders and blad. ”Kom nu Morten?” ”Det kunne blive hyggeligt bare dig og mig?”. Alt den prusten og masen bare fordi at en eller anden random guy blev født den 24 december. Forstår det ikke? Igennem de 24 juledage hænger man julepynt op, julenisser med små røde kinder, gedebukke ud af strå, og ikke nok med det - man tager også et træ ind i stuen for så bare at smide det ud i kompostbunken dagene efter! ”Okay mor. Jeg nok tage med”.

Fiaten startede med en klage i sin motor, som om den sagde ” Hvad?Hvorfor? Lad mig sove!” imens alle rørene i bilen blev varmet op. ”I dont care about the present” sagde det i radioen, da mor skruede op for fuld hammer. Så gik det ellers bare der ud af, 60 km/t og julemusik. ”Nej se det sner!” råbte min mor, så jeg var ved at hoppe ud af mit gode skind. Bilen stoppede med en lille hoppen foran en kæmpe gård der var skiltet med ”JULEMARKED”. ”Øhh, hvad skal vi her?” ”Jeg så nogle flotte gardiner” og så stod vi der. Midt i et mylder af mennesker, der alle kun havde en tanke i hovedet. JUL! Jeg satte mig ned i julemandsstolen og kiggede ud over alle de forvirrede mennesker, der brugte penge og liv på noget så latterligt som julen. ”Okay så mor? Er du klar til at skride?” ”japper dapper due min søn”. ”Det bliver 99,99kr.” sagde en blid stemme. Jeg kiggede op og så ind i de bruneste øjne, det sødeste smil, og hår som var sat op i en knold. ”på beløbet?” spurgte hun, og min mor smilte og lagde en hund. ”Hej?” sagde jeg, da min mor var på vej ud af døren, men jeg blev stående. ”Hej?” sagde hun, som om hun ikke var tilfreds med at jeg gjorde køen længere og længere. ”Jeg hedder Morten” ”Jeg hedder Isabella” Hun rødmede og sagde hun havde fri om 1 time. Jeg var mundlam og stod og kiggede på hende, indtil en utålmodig gammel dame skubbede mig væk så jeg væltede over i juledukken, der stod ved siden af disken. ”Morten” hørte jeg min mor i det fjerne Jeg løb hen til hende. ”øhh, jeg bliver sgu her mor” ”På et julemarked spurgte hun?” ” Ja da? Det er nogle spændende ting de har!” Så slap jeg af med hende, og lovede at ringe, når jeg ville hentes. Tiden gik hurtigt med at stå og kigge på Isabella. Og pludselig stod hun der, lige så fredsfuldt og kiggede på mig med overtøj på. Hun sagde ” kom Morten lad os smutte” Vi vandrede afsted i et stykke tid, uden rigtig at snakke om noget. Vi satte os ved en bænk, og kiggede på solnedgangen som lyste alle skyerne lyserøde. Hun tog min hånd, og jeg smeltede som en isterning på en stegepande. ”Øhh, se det sner?” sagde jeg for såen og få brugt tavsheden. ”Ja” sagde hun med et smil. Det var som om vi havde siddet i timer, og kigget hinanden i øjne. Men så nærmede hendes hoved sig mit, og jeg fulgte bare med. Pludselig var jeg på opdagelse inden i hendes mund. Hun kiggede på mig og sagde ”Ihh, hvor jeg dog elsker julen” jeg grinte og sagde ”det gør jeg fandme også!”