I, Natur med måde fortæller forfatteren Isabella Miehe-Renard, i en artikel bragt i Politiken den 6. november 1992, om hendes eget forhold til naturen, som et såkaldt storbymenneske. Hun fortæller her, med udgangspunkt i hendes egen følelser og oplevelser, om storbymenneskets forhold til naturen. Ifølge hende er det moderne storbymenneske helst fri for at få trukket naturoplevelserne ned over hovedet, hvis det ikke selv ønsker det, det vil nemlig gerne selv kunne vælge, og sige til eller fra.
Der findes efter min mening flere slags storbymennesker. Dem der er flyttet fra landet og ind til byen, for dermed at kunne være tættere på alt det de hidtil i en vis udstrækning har været mere eller mindre afskåret fra.
Dem, som efter at have levet hele deres liv i byen, søger ud på landet når de får børn, for at give dem en tryg og rolig opvækst, hvor de kan udvikle sig i pagt med naturen.
Den tredje gruppe er de mennesker der også har boet hele eller størstedelen af deres liv i byen, og
fortsat bliver der, når de selv har fået børn ud fra en opfattelse af, at der her er mulighed for at opleve ting, og få en masse tilbud, som man ikke får i samme udstrækning andre steder, som fx på landet.
Det er gratis at oprette en konto