Det var en kold og tåget vinterdag i Berlins gader. Jeg trådte ud af min opgang og gik ned ad gaden, kulden ramte helt ind under huden på mig. I dag havde jeg første arbejdsdag på mit nye job. Der var langt derud og jeg overvejede om jeg skulle snuppe en taxa eller gå hen til det nærmeste sporvogns-stop. Jeg endte med at gå hen til sporvognsstoppet, på vejen derhen kommer jeg i tanke om at jeg har glemt mit kamera. Det var en ting jeg lærte af min far dengang jeg var barn; altid tag dit kamera med når du er ude i byen, man kan aldrig vide hvornår man ser det perfekte sted til et smukt fotografi. Efter at have løbet hjem, og hentet mit kamera er jeg nu tilbage ved sporvognsstoppet, dog er sporvognen forsinket, og allerede nu ved jeg at jeg ikke når første arbejdsdag til tiden. Da jeg har ventet ca. 20 minutter overvejer jeg kraftigt at stige på en taxa, men i samme sekund glider sporvognen ind på sporet foran mig. Jeg stiger på og synes kun det kan gå for langsomt, stresser mig selv og skammer mig over hvorfor jeg ikke bare steg på den første sporvogn og lod kameraet blive derhjemme.
Det er gratis at oprette en konto