”Kun et var sikkert: Guds ord. Kun et gav kraft: Guds nåde.
Lagde man ikke sin byrde på Jesu skuldre,
var jordelivet ikke til at leve.”
Teksten handler om nogle indremissionske vesterhavsfiskere, som er flyttet til et sted ved Limfjorden. En dag hvor der var for dårligt vejr til at fiske, satte de sig ved hyttefadene og snakkede, derhjemme gik det nemlig ikke så godt. Fiskerne mente, at Gud skulle bringe dem velsignelse og gode gaver. I flere år havde fiskeriet slået fejl, De havde kun lige haft nok til det daglige brød. Gud var det eneste som holdt dem i live. Det eneste som fiskerne vidste, var sandt, var guds ord og det eneste som gav dem kraft til at leve videre, var guds nåde overfor dem. Hvis man ikke lod Jesus tage sig af ens byrde, kunne man ikke holde ud at leve på jorden.
Mens fiskerne sad og snakkede om Gud, kom Kock slentrende forbi. Han var en meget klog mand, som vidste meget om videnskab og teosofi. Kock holdt altid af en god diskussion. Men Anton Knopper havde svært ved at holde sig rolig, når Kock begyndte at fortælle om hans teorier om Biblen. Han mente ikke, at Gud kunne tåle at der blev rørt ved hans hellige ord. Kock hævdede, at flere af historierne fra biblen ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden, men Anton holdt fast på at ”alt hvad der stod skrevet, var sandt til punkt og prikke.” Kock blev ved med at stille spørgsmål til, hvordan disse historier, kunne være sande og Antons argument faldt så på, at havde det gået helt naturligt til, ville det jo ikke være noget mirakel. Og Herrens magt overgik al forstand. Sådan en diskussion ville Kock ikke være med til. Han mente ikke, at han burde tale med uvidende folk om disse emner. For han var jo en dannet mand.
Det er gratis at oprette en konto