Hans Rudolf Kirk blev født d. 11. januar 1898 og døde d. 16. juni 1962, han ligger begravet på Ordrup Kirkegård. Hans Rudolf Kirks far var en læge og stammede fra en indremissionsk fiskerfamilie i Harboøre, mens moren kom fra grundtvigske storbondefamilie i Thy. Og han tilbragte sine ferier hos farens fattige fiskerfamilie. Her kunne Hans Rudolf Kirk mærke den forskel der var mellem hans to slægter.
Persongalleri:
Fiskerne som flytter til egnen:
Thomas Jensen og Alma
Jens Røn, Tea, Tabita og Martin
Lars Bundgaard og Malene
Povl Vrist og Mariane
Laust Sand og Adolfine
Anton Knopper.
Folket på egnen og de øvrige:
Pastor Brink (præsten), Sofia (Pastor Brinks kone)
Kock (toldbetjenten)
Mogensen (hotelværten)
Aaby (lærer)
Martinus (Andreas far)
Esben (Katrines far)
Anders Kjøng
Katrine
Andrea og Karen
Mads Langer
Peder Hygum
Mogens Koldkjær
Kjeld og Thora
Dorre
Bogen er Hans Rudolf Kirks debutroman, den blev skrevet i 1928, og det er en kollektivroman, det vil sige, at der ikke kun er én bestemt hovedperson, men flere personer som er vigtigte. Der er omkring 30 personer med i romanen. Romanen handler om en gruppe indremissionske fiskere, der flytter fra det hårde fiskermiljø ved Vesterhavet til Limfjorden. Vi følger 6 - 7 forskellige familier i dette miljø. De oplever mange ting, de mister familiemedlemmer og venner, men fordi de er så meget troende og hellige, tror de på Jesus, og fortsætter med deres liv, og tager det hele som det kommer. De kan ikke interegere sig i det stærkt udviklende samfund, som de befinder sig i. Der opstår mange konflikter med dem i starten, hvor de flytter til egnen, fx bliver Thomas Jensen og Lars Bundgaard irriteret over, at bageren holder sin butik åben om søndagen, de syntes at det er forkert, at bageren gør det, fordi søndag er både en fri dag og en helligdag, som Gud har givet til mennesker, så skal man også overholde det, og ikke stå i mod Gud. I stedet skal alle tage til kirken om søndagen. Fiskerne havde alle en fælles tanke, og det var: ”Kun eet var sikkert: Guds ord. Kun eet gav kraft: Guds nåde. Lagde man ikke sin byrde på Jesu skuldre, var jordelivet ikke til at leve.” Med disse ord viste de, at alt andet end Jesus var forkert. Man skal gå efter Jesus vegne, og følge hans nåde. Og hvis man begik en synd, som Laust Sand og Adolfine gjorde, så skal man også stå klar for alle de konflikter der vil opstå. Laust Sand og Adolfine begår en stor fejl, som de kommer til at fortryde senere, men det er alt forsent. De falder udenfor fiskegruppen, da de får et seksuelt forhold, og hvor forholdet ender med at de får et barn. Laust Sands ensomhed bliver beskrevet på denne måde: ”En ensom mand var Laust Sand alle sine dage som det bladløse træ eller dødningen i graven.” Men Laust Sand kommer ikke til at se sin baby, fordi han en dag bliver stukket af en fjæsing, og vælger at dø, i stedet for at få en behandling, fordi han mener at det er på denne måde han bliver straffet på.
Det er gratis at oprette en konto