Kunstneren bag Subway, 1950 er George Tooker, og han malede det i 1950. George Tooker har valgt at male i en form for realistisk stil, som man med det samme lægger mærke til, når man får øje på damen i den røde kjole i midten. Alle personer er realistisk malet, men det er nærmest som om, at de er udtryksløse, da de kigger ind i væggene og gør underlige ting, som man normalt ikke gør.
Hans teknik lægger jeg tydeligt mærke til, da han maler meget i lige linjer, og det er som om hans måde at male på, får personerne på billedet til at ligne kloner. Billedet fortæller mig, hvor umenneskelig denne undergrund er. Alle folk, som omgiver hende, virker fuldstændig ligeglade med verdenen omkring dem. For mig at se minder undergrunden allermest om et fængsel. Jeg tror, at George Tooker prøver at fortælle os, at der er noget galt i vores måde at leve på. Vi lever alt for centreret og tænker kun på os selv. Rundt omkring os er der ingen menneskelighed, og der er simpelthen for gråt og trist.
Når jeg kigger på billedet, lægger jeg først mærke til damen i den røde kjole. Derefter får jeg øje på den mindre dame bagerst i midten af billedet, da hendes kjole matcher farven på den forreste kvindes kjole. For mig ser det ud som om, at hun har fundet udgangen fra dette ”fængsel”. Dette skyldes, at hun er omgivet af lys i modsætning til resten af personerne på billedet. Den eneste, der lader til at følge hende, er en mand i mørk jakke som vandrer ned imod hende. Måske han fordi også søger en udvej.
Det er gratis at oprette en konto