Retorisk analyse af George Washingtons afskedstale, 1796
Tiden er snart kommet til, at verdens mest magtfulde mand på ny skal udpeges - nemlig USA’s præsident. USA blev grundlagt af engelske pionerer, som ønskede at være uafhængige af England, og som kæmpede længe for endelig at få denne frihed, hvorfor det er en stor værdi for den amerikanske befolkning den dag i dag. USA har gennem flere perioder været splittet op, specielt under den amerikanske revolution i 1780’erne. Mange præsidenter har som mål haft at samle unionen, og specielt George Washington, USA’s første præsident, har gjort et stort arbejde for dette i sin afskedstale fra 1796, som jævnligt bliver læst op ved præsidentielle begivenheder. I denne afskedstale argumenterer Washington for unionens fortsættelse, og hvor vigtig det er at stå sammen som befolkning. Washington, som allerede havde en mere end overbevisende etos-appel, gør hovedsageligt brug af logos- og patosappel for at overbevise sine medhørere om, at unionen er bedst, når den står sammen og er uafhængig.
Washingtons tale er en politisk tale, da han søger at vinde tilslutning for sine synspunkter og påvirke hele USA’s adfærd og holdning til unionen gennem sine opfattelser og vurderinger af fremtiden. Talens opbygning er typisk for en politisk tale. Først introduceres tilhørerne til situationen i nutid, derefter fremlægger Washington sin første og anden hovedpåstand i fremtid, og til sidst en afslutning i nutid, der runder talen af.
Det er gratis at oprette en konto