Efter 1. Verdenskrig var landene i Europa ødelagt og mange millioner mennesker var døde. Mange håbede og ønskede, at dette skulle blive den sidste verdenskrig. Derfor stiftede man den Paneuropæiske Union i 1923. Mange lande meldte sig ind. De ønskede det skulle være en toldunion, med samme valuta. I 1929 var alle meget optimistiske, da Frankrig fremlagde en plan for integration af det vestlige Europa. Men de mødte modgang, da de havde undervurderet Versaillesaftalen. Denne gik ud på, at Tyskland fik næsten hele skylden for krigen og skulle betale store summer for skaderne. Det gjorde, at Tyskland kom ud i en stor økonomisk krise. Da de var ude af krisen og var ved at skabe en god økonomi blev de meget patriotiske og nationalistiske, hvilket banede vejen for Hitlers fremgang. Senere faldt den Paneuropæiske Union.
Efter 2. Verdenskrig ville man gerne skabe en ny union, da mange gerne så, at Frankrig og Tyskland fik en vedvarende fredsaftale. Derudover ønskede man også at lave unionen, da atomvåbenet var blevet introduceret og man derfor frygtede at hele Europa ville blive bombet sønder og sammen. I 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schumann et forslag omkring tættere samarbejde mellem Tyskland og Frankrig og andre vesteuropæiske stater, som ønskede at blive en del af samarbejdet. I starten skulle det kun være en kul- og stålunion. Hjernen bag samarbejdet var Jean Monnet, som sagde, at Tyskland ikke måtte undertrykkes ligesom efter 1. Verdenskrig.
Det er gratis at oprette en konto