Artiklens forfatter er Mona Samir Sørensen. Artiklen er skrevet I politiken lørdag den 14. Marts 2009.
Artiklen handler om, at lærer, pædagoger og andre fagfolk, der har med børn at gøre i de mindre aldre skal være bedre til at tolke, hvad børn siger, når de prøver at fortælle på en skjulende måde om deres alkoholmisbrugende forældre. Der bliver også informeret om, hvor mange børn egentlig søger hjælp.
De synspunkter, der bliver nogenlunde gjort til kende i artiklen er, at fagfolk, der har med mindre børn at gøre skal uddannes til at tolke børns adfærd. Med de to sætninger ”Børnene kommer jo ikke og siger, at mor drikker. Barnet kommer med hentydninger”, bliver det gjort ret klart, at et synspunkt bestående af, at fagfolk, der har med mindre årige at gøre skal uddannese til at tolke deres hentydninger, bliver tilkendegjort.
Der vises, at forfatteren har god argumentation for sit synspunkt med følgende citat: ”Hvis fagfolk ikke er uddannet i alkoholfaglig viden, går de ind og behandler følgevirkningerne, for eksempel at barnet skærer i sig selv eller er meget urolig i skolen, men de får ikke fat i årsagen”, siger alkoholkonsulent Elisabeth Harmann. Med sådan en ”ekspertudtalelse” understøtter det kun forfatterens synspunkt af fordårlig uddannelse af tolkning af børns hentydninger. Det gør lige pludselig hele synspunktet meget mere troværdigt, fordi en alkoholkonsulent er jo en person, som man regner med at kunne stole på.
Det er gratis at oprette en konto