Analyse af ”Har de knald i låget?” og ”Den gratis avis’ død”
Analyse på artiklen ”Har de knald i låget?”. Titlen på artiklen er ”Har de knald i låget?” og handler kort sagt om at Metroxpress vil have de unge, som deres målgruppe til deres avis. Den er skrevet af Mikkel Vuorela. Artiklen er skrevet D. 3. april 2013. Så det er en forholdsvis ny artikel. Artiklen er fra Politiken som er en forholdsvis meget fornuftig avis med meget faktuelle historier og artikler. Artiklen kort fortalt: Metroxpress har lavet deres avis meget om, så den er meget kortere end før i tiden. De har valgt at gøre dette, da de tænker at det så bliver mere tiltagende for unge, i stedet for en meget lang og tung avis. Metroxpress er også den eneste gratis avis som er over hele Danmark. Det betyder at de ikke har andre aviser som konkurrenter til deres. Deres målgruppe er ”unge” fra 15-39 år. Metroxpress mener ikke at nyheder på mobiltelefonen, vil kunne konkurrere med deres aviser. Da et medie aldrig har slået et andet medie ihjel. Metroxpress målsætning er at få 700.000 læsere dagligt. Metroxpress vil se hvor godt det går i år 2014 for at se om deres ide fungere. Politiken lavede en stikprøve på strækningen mellem Køge og Københavns Hovedbanegården. Hvor der kun var 23 der læste Metroxpress ud af 122. Artiklen er opbygget i 5 spalter. Der er også en kort manchet i første spalte. Overskriften er hurtigt fangende med en fermbrugsende titel ”Har de knald i låget? Nu skal unge læse gratis papir”. Spændingen i artiklen kan vi dele op i 4. Den er i starten meget neutral men stadig stigende i andet er den stigende og når toppunktet. Hvor i tredje den er faldene. Og i fjerde hvor den når ned i et neutralt punkt. Der er et enkelt billede til artiklen hvor det ligner at det er en ældre herre, der holder om en ældre dame og herren har en Metroxpress avis i hånden. Billedet passer til teksten da den omhandler Metroxpress og manden sidder med et Metroxpress i hånden. Overskriften passer meget godt til teksten i artiklen, da Politiken tænker at det ikke er den klogeste ide Metroxpress har fået. Og at unge nok holder sig mere til internet medie end noget så oldschool som en avis. Så jeg vil mene at overskriften er meget dækkende for artiklens indhold. Manchetten til artiklen er et supplement til artiklen, da den ikke indeholder noget du kan finde direkte i artiklen, men bare lige for at få læseren med. Artiklen har 5 mellemoverskrifter. Og de passer meget godt til indholdet af dem. Sproget i artiklen er meget enkelt og let at forstå, med få sværere ord, som gør at de fleste læsere let ville kunne forstå og læse artiklen uden problem. I artiklen indgår der både et interview og en reportage. Interviewet foregår med Martin Garling som pendler hver morgen og Jonas Rathje (talsmand for Metroxpress). Og reportagen foregår med at Politiken har været ude og lave en stikprøve for at se hvor mange der egentlig læser Metroxpress. Der er mange negative ord i artiklen, og det er nok fordi at Politiken synes det er en virkelig dårlig ide. De bruger f.eks. da Metroxpress laver deres målsætning til at de vil have 700.000 læsere dagligt. Så har Politiken lige lavet et lille felt hvor der står ”HOLD FAST.” også lidt hoverende skriver at det er mere end både Metroxpress og 24timer havde til sammen. Jeg synes der indgår lidt ironi, i at de har lavet den reportage (stikprøve), og at de har fundet ud af der kun er 23 læsere til Metroxpress ud af 122. Politiken er en omnibusavis hvilket betyder at det er meningen, at den skal henvende sig til de fleste af dem der er fra 15+. En omnibusavis indeholder nyhedsdækning fra hele verden og stof om økonomi og kultur og også annoncer med hobbyer, ferier og fritid. Artiklen henvender sig nok mest til unge, da overskriften hiver fast i dem som det første, men tænker også at det henvender sig til pendlere da det handler om en avis som de læser. Avisens genre er en klumme da det kun er journalistens egne meninger om det og da det ikke er et samfundsøkonomisk problem. Artiklen er Indlandsstof da de kun har noget med Danmark og gøre og at det heller ikke er noget med økonomi, kultur og politik. Argumentationen i artiklen af Claus Braagaard er at påstanden siger ”Metroxpress tager lidt for let på konkurrencen fra mobiltelefonen.” Og belægget er ”Går du ind i bussen eller S-toget, kan du i dag sidde med din smartphone og se Mad Men, hvid du vil det”. Det vil sige at hjemlen er ”Smartphones kan mere end en avis, derfor er smartphonen en konkurrent til Metroxpress.”
Det er gratis at oprette en konto