I Nordøstfrankrig var et af de største slag under 1.verdenskrig. Slaget varede fra 21. februar til 19. december 1916 og begyndte som en tysk offensiv, hvor man forsøgte at få den franske hær til at forbløde i stillingerne omkring den stærkt befæstede by Verdun.
Men franskmændene forsvarede sig under general Philippe Pétain, som blev berømt på det succesfulde forsvar af byen.
Petain afløses i maj af general Robert Nivelle.
Tyskerne måtte i juli indstille offensiven, og en fransk offensiv fra oktober tvang dem til at opgive et erobrede terræn, herunder forterne Vaux og Douaumont. Slaget sårede i alt ca. en halv million og dræbte mere end en kvart million mennesker.
Det var det længste slag i 1. verdenskrig og det blodigste efter slaget ved somme (1916), Slaget er siden hen blevet selve symbolet på den uhyrlige og forfærdende måde, 1. verdenskrig foregik på.
Allerede i november 1914 havde de kæmpende hære ved vestfronten sat sig fast i en stillestående skyttegravskrig. Et kæmpe system af skyttegrave og forsvarsværker var med til at gøre forsvarslinjerne permanente.
Den militærteknologiske udvikling tilgodeså på dette tidspunkt især forsvar frem for det direkte angreb. En enkelt maskingeværrede kunne uden problemer forsvare store frontafsnit. Den gængse forestilling blandt krigens generaler, der ikke havde forberedt sig på den nye tids krig, var dog i krigens første år, at hvis de angribende soldater havde viljen og modet, kunne de alligevel trodse de knitrende maskingeværers effektivitet og sejre.
Det er gratis at oprette en konto