Slaget ved Somme

Slaget ved Somme var et britisk-fransk angreb under Første Verdenskrig indledt 1. juli 1916 og afsluttet d.18 november 1916 i nærheden af Albert i Nordfrankrig med 13 britiske og fem franske hære. Planen blev aftalt ved den nye britiske øverstkommanderende, Sir Douglas Haig, selv om Haig ville have foretrukket et angreb blandt det åbne land i Fladdern. Haig, der overtog stillingen som øverstbefalende for det BEF (British Expeditionary Force) d.19. december 1915, havde fået tilladelse fra den britiske regering, til at gennemføre det større angreb i 1916. Chefen på den britiske side var general Douglas Haig, som i modsætning til modstanderen general Erich Ludendorff var han modstander af overraskelsesmomentet i krig. Haig gik ind for nedslidning af fjenden, men det medførte i stedet nedslidning af hans egne tropper.

General Sir Douglas Haig havde erstattet General Sir John French, som Commander-in-chief af British Expeditionary Force. I januar 1916 havde Joffre accepteret BEF til at gøre deres bedste i Flandern, men efter flere drøftelser i februar, besluttede de sig for at lave angreb hvor de franske og britiske hære skulle lave deres angreb, mod de tyske hære, ved Somme-floden i Picardie. I løbet af februar 1916, angreb tyskerne på den franske hær ved Verdun, franskmændene var forpligtet til at forsvare Verdun, og det betød at deres evne til at gennemfører deres rolle ved Somme blev kraftigt reduceret. Byrden blev flyttet til den britiske side. Frankrig endte med at bidrage med 5 korps til åbningen af angrebet og den britiske side med 13 korps. Slaget ved Verdun trak ud, og formålet med Somme angrebet blev ændret fra at lave et afgørende slag mod tyskerne, til at afhjælpe presset på den franske hær. Den britiske hær tog føringen ved Somme, men den franske hær bidrog betydeligt.