Jeg fik min idé til opgaven, da jeg var til foredrag om danske bøssefilm. Foredragsholderens mest brugte retoriske replik var: ”Det kunne ikke lade sig gøre i dag”. Med udgangspunkt i den ytring vil jeg lave en analyse af den danske censurlov. Jeg vil se, hvordan den danske censurlovgivning har ændret sig gennem filmhistorien, og hvad grundene kan være til en eventuel strengere filmcensur. Jeg vil endvidere vise hvilke problemer, der er forbundet med censurlovgivning og films lavaldergruppe. For at tydeliggøre mit perspektiv vil jeg give eksempler fra de to film: ”Du er ikke alene” og ”Supervoksen”
1909-2009 – et kort oprids af et århundrede med censur:
i 1909 fandt man det første pædagogiske skriveri om, hvornår film var farlige for børn. Med et fagligt pædagogisk skrift blev censuren for alvor sat til debat. Dansk kvindesamfund og socialdemokraterne støttede i 1911 op om et forslag om at have landsdækkende censur, og i 1913 blev en sådan ordning vedtaget samtidig med lavalderen blev hævet fra 15 til 16 år. Man oprettede Statens Filmcensur, som kunne vejlede biografejere i hvilke film, der var farlige for børn. Dog var medlemmerne ikke ansat med de rette kvalifikationer. Først i 1960 udvidede filmhorisontens sig. Der kom flere filmgenrer, flere synspunkter og et bredere publikum, og der blev derfor vedtaget en dobbelt lavalder: 12 og 16 år. Man afskaffede fuldstændig censur for voksne. I 1980 udvidedes den til en tredobbelt lavalder: 7, 12 og 16 år. Kulturminister Jytte Hilden (A) forberedte i 1996 en lov om afskaffelse af censuren helt. Hun udtalte i den sammenhæng: ”det øvrige samfund, hvor vi har en oplyst og veluddannet befolkning [...] lyder det forkert med censur!". I 1996 oprettede kulturministeriet, på baggrund af Hildens forslag, et medieråd til fordel for censuren. Medierådet havde alene en vejledende funktion. Det skulle afløse Statens Filmcensur, som havde censureret film siden voksencensurens ophævelse i 1969.
Det er gratis at oprette en konto