Hvad er åreforkalkning?åreforkalkning er en betegnelse for ophobning af fedtstoffer (kolesterol), bindevæv og kalk i blodkarrens vægge, som derved bliver stive, fortykkede og ueftergivelige. Dette fører til en nedsat blodgennemstrømning og derved nedsat forsyning af iltet blod til eksempelvis hjerne, hjerte og ben, samt øget risiko for blodprop. Åreforkalkning er den hyppigste karsygdom. I Danmark har 250.000 personer symptomer og gener far åreforkalkning.1/3 af alle dødsfald i Danmark skyldes sygdomme der stammer fra åreforkalkning.
Man kan undgå åreforkalkning ved at:
Spise sund kost.
Få regelmæssig motion.
Nedsætte stressniveauet.
Stoppe med at ryge.
Hvem får åreforkalkning?
Åreforkalkning ses især hos ældre, men kan forekomme allerede fra 40-års alderen.
Rygere har meget mere åreforkalkning end ikke-rygere.
Folk med sukkersyge er mere udsat for åreforkalkning.
Overvægt og fedme øger graden af åreforkalkning.
Forebyggelse af arteriosklerose:Stop med at ryge: rygning kan fremkalde åreforkalkning, og øger betændelsestilstanden i karvæggen.Spis sundere: Fedme kan fremkalde åreforkalkning, ½ times motion om dagen kan forebygge at man ikke tager på i vægt.Åreforkalkning kan man få i hjernens arterier, kranspulsårerne og benenes arterier.Benene:Når der opstår proppedannelse i lysken eller lårenes arterier kommer der gradvise smerter i benene. Smerterne viser sig når man går og musklerne har brug for ilt, når kravet til ilt i benene ikke kan blive opfyldt pga. en forsnævret arterie er man nød til at holde små pauser så der kan komme ilt til benene igen. Forkalket åre kan give smerter om natten så man ser ofte at mange ældre er nød til at sidde op og sove så der kan komme ilt til benene. Den ældre vågner ofte med meget hævet ben. Hjernen: Når man har haft åreforkalkning i hjernen kan arterievæggene bliver skrøbelige. Hvis man har forhøjet blodtrykforhøjet kan væggen udvide sig. Hvis det brister opstår der en hjerneblødning som også kan give slagstilfælde.Symptomer:Åreforkalkning giver først symptomer, når ca. 2/3 dele af karrets tværsnit er aflukket, eller hvis der løsrives en Prop (der er en begyndelse på en blodprop) der forårsager skade i andet væv. Symptomerne er forskellige afhængige af hvor i kroppen de viser sig.Hjertet: Hvis beboerens kranspulsåre i hjertet er forkalket kan beboeren få brystsmerter, og beboeren kan senere hen få en blodprop i hjertet. Også hvis beboerens hjerne arterier er forkalket kan der forekomme hjerneblødninger eller blodpropper.Som SSH skal man være opmærksom på:Mange ældre for anfald af smerter i brystet som er en følge af åreforkalkning i hjertets arterier, den medicin den ældre tager mod smerter i brystet er nitroglycerintablet som ligges under tungen og opløses af spyttet. Man kan også få medicinen i mundspray da mange ældre ikke har så meget spyt til at opløse tabletten med så for de et spray ind i munden i stedet. Det er vigtigt når man går en tur med en ældre som har åreforkalkning at man går et sted hvor der er mulighed for at sidde ned da en ældre med sygdommen har brug for små pauser da der ikke kan komme ilt nok til benene.Kost:Når man har fået konstateret åreforkalkning skal man huske at ændre sin kost, hvis man ikke i forvejen spiser sundt. Det er specielt vigtigt hvis man i forvejen er overvægtig da fedtet sætter sig på åren sammen med kalken, så de bliver endnu mere forkalket. Så en beboer med åreforkalkning skal spise en masse grønsager. Det ikke altid er at den ældre synes det ser så lækkert ud så det er vigtigt at anrette maden pænt så det ser indbydende ud. Som social og sundheds hjælper kan man hjælpe den ældre med en kostplan som er lagt specielt til den enkelte beboer. Det er også vigtigt at fortælle den enkelte hvad konsekvenserne kan være ved at blive ved med at spise usundt. Vegetabilsk mad er vigtig da det er frugt, grøntsager, nødder og kornprodukter. Animalsk mad skal man spare mere på da det er den federe mad kategori så som kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter.Motion:Motion er rigtig vigtigt for den ældre bare om det er nogle korte ture op og ned ad gangene eller rolige bevægelser med armene eller benene. Man kan som social og sundheds hjælper lave et træningsprogram til den ældre som han/hun skal følge over nogle uger, de første dage er vigtig at man ikke laver for vanskelige ting til den ældre. Hvis man f eks. Tager en ældre med åreforkalkning i benene er det vigtigt at den første uge det ikke er et maraton den ældre skal løbe men at en lille kort tur på gangen morgen og middag, kan gøre godt så der kan komme gang i omløbet. Om morgenen kan den ældre lave venepumpe øvelser på senge kanten ved at vippe sine fødder frem og tilbage. Længere hen i trænings forløbet kan man gå en længere tur udenfor så den ældre også oplever lidt mere, er bare vigtigt at gå steder hvor der er muligheder for at sidde ned.Søvn:Søvn er meget vigtigt for alle parter, i dette tilfælde er det vigtigt at benene ikke er oppe men nede i stedet da den ældre kan have smerter i benene når de er oppe ad. Den ældre kan vågne med meget hævet ben om morgenen så det er vigtigt som social og sundheds hjælper at være obs. på den ældres ben. Der er mange ældre som sidder op og sover da smerterne er så kraftige så de ikke kan ligge ned.
Det er gratis at oprette en konto