I Danmark udgør indvandrere 3% af befolkningen, men fylder 50% af de danske fængsler. Unge indvandrere tegner sig for 82% af grundlovsforhørene, mens unge danskere kun udgør 18%. Det er derfor forståeligt, at vi danskere opbygger et fremmedhad. Efter det er sagt, kan vi spørge os selv, om vi måske bærer en del af skylden med hensyn til deres integration. Det er svært at sige, men et eller andet er der galt i Danmark. Alle de fordomme vi har om indvandrerne giver udslag i mange situationer i dagligdagen. For eksempel kan det mindske deres jobmuligheder, da man som dansker forbinder en indvandrer med en som er doven og egentlig ikke gider have et arbejde, men hellere vil lave ingenting og få penge af staten, altså ”Nasse” på samfundet. En situation på danske fordomme kunne være nede på gadehjørnet, hvor der står en indvandrer og skaber sig. Tænker man mere over det end, hvis det er været en dansker? Ja det tror jeg desværre vi gør. Et andet svar på det kunne være den måde medierne overskruer nogle situationer som selvfølgelig også påvirker os, og på en eller anden måde bliver der opbygget noget fremmedhad.
En god tekst til at påvise dette fremmedhad i Danmark, har vi teksten ”Tyrken”, som er en novelle skrevet af Niels Hav i 1981. Tyrken er en prosatekst, og determinationspunktet er da Vita ser tyrken første gang, novellen er fortalt i 3. person ental. Der er ydre synsvinkel på Vita. Vi hører om hendes tanker og hvad hun føler, men det er den alt vidende fortæller som fortæller os det. De andre personer i historien Ömer, Alice, Liz, Kai, Katrine og Vitas moder, er det også ydre synsvinkel. Vita befinder sig i lejligheden, på gaden og hjemme ved hendes moder. I lejligheden spiller det intime en stor rolle.
Det er gratis at oprette en konto