Beate Klausen ved siden af var i færd med at pakke. Hele hendes familie skulle flytte. Hvorhen vidste man ikke. Alt hvad man vidste, var at de hurtigst muligt ville væk fra Blomstergade. Hele vejen forstod dem, og det var ikke kun familien Klausen som havde overvejet at flytte væk herfra. Rygterne var, at der ovre i nummer 666 var 4 unge mennesker, der en sensommeraften var i gang med at hygge sig, da de efter et par timer var gået døde. De 4 unge havde derfor besluttet sig for at lege en lille leg, som skulle fremkalde ånder. Dette var ikke bare et rygte men sandt. For Anja som faktisk stadig bor i nummer 666 var en af de unge som legede legen for 2 uger siden.
Ida og Anja sad tilbage i sofaen, mens de ventede på at Christoffer og Nikolaj kom tilbage med sodavand og chips. De havde siddet oppe hos Anja lige siden de var kommet hjem fra byen. Det havde været for lyst til at der skete nok, mente Hun. Der var stille i huset. Anjas forældre var taget på businessrejse oppe til Sverige i to måned, så hun havde huset for sig selv. Ida brød stilheden i håb om at drengene ikke skulle smutte derfra af kedsomhed. Især Nikolaj. Ham var hun helt vild med. ”Har du ikke noget chokolade?”, spurgte hun og kiggede på Anja, i håb om at Anja ville forstå en hentydning. Anja rejste sig op, smilte og sagde: ”Jo, jeg finder lige et. Hjælper du ikke lige, Christoffer?”, og blinkede til ham. Christoffer som lå halvt vågent og halvt død i lænestolen sprang op og gik med hende.
Det er gratis at oprette en konto