Dansk A Fiskerne Studieportalen.dk Selandia HTX 01-07-2003 Kenneth Nielsen Y17
Sjældent er der blevet gjort så meget ud af en flytning, som den Hans Kirk forevigede i sin bog “Fiskerne”. Romanen handler om en gruppe fiskeres emigration fra den barske egn ved havet ind i landet, hvor fjordfiskeriet forhåbentlig vil bringe dem gunstigere vilkår. Med sig til den milde grundtvigske fjordegn bringer de den hårde indremissionske kristendom. Gennem bogen er det således skildret, hvordan den lille gruppe af fiskere, med den hårde tro, langsomt men sikkert påvirker deres omgivelser i det nye sogn. Deres magt vokser, de bliver flere og flere, og det lykkes endelig efter lang tid at fordrive præsten, og derefter at få en ny efter deres eget hoved. Fiskernes indtrængen i fjordmiljøet kan opfattes som et fremmedlegeme, som arbejder sig ind i en organisme, der efterhånden bliver mindre og mindre, indtil den ikke mere eksisterer i sin oprindelige form.
Hele forløbet i bogen er centreret om fiskernes tanker og handlinger, og man bemærker at personer uden for gruppen kun inddrages i skildringen i det omfang, de kommer i berøring med fiskerne. Dette betyder, at vi kun lærer få af sognets beboere nærmere at kende. Der kan blandt andre nævnes den gamle skolelærer Aaby, som føler sig draget af den åndelige styrke hos fiskerne og slutter sig til dem. Endvidere er der pastor Brink, som gennemgående bliver behandlet som en svag karakter, idet han godt kan se det farlige i fiskernes religion, men han er en svag personlighed og evner derfor ikke at vende tendensen væk fra missionen i sognet. Selvom selve fiskergruppen fremstår som en helhed, betyder det ikke at familierne i gruppen har samme sociale kår og samme grad af religiøsitet. Med hensyn til religiøsitet skiller gruppen sig i to. En mindre religiøs del som omfatter Poul og Mariane og den stærke religiøse del som omfatter resten af gruppen. Grunden til Poul og Marianes lidt løsere forhold til gruppen, i religiøs henseende, skyldes Pouls tidligere opbrud fra den hårde egn ved havet, og hans ægteskab med den frisindede og sympatiske Mariane. Gennem bogen
Det er gratis at oprette en konto