Da jeg var syv år gammel, satte mine forældre mig ned og sagde, at vi skulle flytte. Havde
jeg lyst til at flytte? NEJ! Jeg fik ild i øjne, og selv den dag i dag kan jeg huske det hele. Min søsters
og mit umulige forsøg på at overtale mine forældre til at ombestemme sig. Men huset var til salg og
lejligheden var lejet.
Jeg har ofte spekuleret på, hvorfor vi skulle flytte, for jeg synes vi havde det meget godt i Dragør.
Mig og min søster havde det godt skolen, så at flytte virkede helt sindssygt.
En forårsdag i 2015 stod jeg så der midt inde på Nørrebro, og så på mit
nye hjem. Jeg husker tydeligt, da jeg gik ind i lejligheden. Jeg havde været der før, men nu var
det anderledes, nu var det mit hjem. Jeg mindes klart, hvordan det så ud. Det var småt og jeg synes
det så lidt skummelt ud. Jeg kunne ikke fordrage det, men det var mest fordi jeg var utilfreds og sur
over mine forældres beslutning.
Jeg synes ikke man tænker på, hvad børn føler, eller tænker når forældre tager så livsforandrende
beslutninger. Der er mange synsvinkler på dette emne. Man kan også mene, at det er godt for børn at
Det er gratis at oprette en konto