Bakterier er små encellet organismer, som normalt ikke er mere end 2 µm lange, men nogle kan blive op til 120 µm. Bakteriers form er, som ”kugler”, ”stave”, ”skruer” og ”kommaer”. En speciel slægt bakterier, Streptomyces, har trådformede celler. Deres vækstform ligner svampes. Bakterier kan kun ses med mikroskop. Derfor sættes de på kunstige agarsubstrater, så de kan danne kolonier. Bakteriekolonier har former, som fx grålige med en ”havregrødsagtig” overflade.
En bakteriecelle har en simpel opbygning. Bakterieceller har cellevæg, cellemembran, cytoplasma, ribosomer og kerneområde med DNA. Cellevægen ligger udenpå cellemembranen, som den støtter og beskytter. Cellemembranen adskiller ydre omgivelser fra de indre af en bakteriecelle. Inde i cellen er cellevæsken cytoplasmaet, hvori ligger dens ”indre organer”. Ribosomer er små partikler bestående af protein og RNA. Ribosomer er vigtigt for det ”apparat”, som en bakterie bruger ved dannelsen af protein og enzymer, og når den deler sig. Bakterier har ikke en kerne, hvori DNA ligger, men ligger frit rundt i kerneområdet. De vigtigste forskelle mellem bakterier, dyre- og planteceller er, at bakterie-DNA ikke er omgivet af kernemembran og indeholder ikke mitochondrier og organeller. I bakterieceller kan der også findes små selvstændige cirkulære Dna-stykker, plasmider, som ikke er en del er bakteriens kromosomale DNA, men kan optages fra omgivende miljø. Egenskaberne fra plasmid-DNA er ikke nødvendige for at bakterien fungerer. Derimod besidder de egenskaber som er imod, fx resistens over for antibiotika eller tungmetaller.
Det er gratis at oprette en konto