Analyse af Jens Rosendahls digtsamling 'Lad os kalde dem engle'

Lad dem hedde englesom ikke flytter realiteterne rundt om migikke giver gevinst eller sejravancement eller lønforhøjelseikke stiller med den færdige resolutioneller skubber mit livs falliter til sideog leger forfalskere eller indbildereikke posten der kommer med det ventede breveller alt det fine og gode i tilværelsensom ikke kan forklares og indgå i beskrivelsenikke opfyldelsen af mine gamle drømmenej, lad dem hedde englesom når alt dette er forbiog ikke kan bære viderelader håbet piple fremog rejser mig op indefra.

Det, der pludselig rører ossom et glimt af håbsom et uventet strejf af vingerså troen igen eller kærlighedenkommer gående lige imodeller sætter sig endnu tættere påi den samme stuehelt ligetil klædt i kød og blodhåndgribelig som menneske eller handlingdisse registrerede glimtdisse strejf der løser os friaf magtens og kuldens afgrænsningerså vi igen tør løfte hovedetog møde hinanden.

Skal vi vove at kalde dem engle? Digtsamling, ”Lad os kalde dem engle” af forfatteren Jens Rosendahl. Udgivet i 1986.En digtsamling som tager udgangspunkt i engles bogstavelige betydning. Den betydning det har for os mennesker at have troen og håbet som et vigtigt redskab at benytte sig af, når noget her i livet er sværere end normalt. Den stiller spørgsmålstegn ved om der overhovedet er noget at kalde ”engle” når en form for tavshed eller uvidenhed sænker sig over os – når godheden ikke altid er med os, når sygdom bliver enden.Tematikken er meget åbenlys når man læser teksten. Tro, håb og overvældelse er temaer som der tydeligt oplyses læseren om gennem hele samlingen.Forfatteren udtrykker her digtsamlingens egentlige budskab. Hvis man oplever noget forfærdende og som man ikke kan forstå og sætter stort spørgsmålstegn ved for hvorfor det sker – så giver ovenstående strofe en klar melding om at denne her form for ondskab lige pludselig kan føles overraskende tæt på, så man føler sig overvældet af virkeligheden. Eller bare om små ligegyldige ting eller handlinger som bare sker. Han siger også lidt indirekte noget om modet – altså om at tro på de her engle når man føler sig svag eller er sat i en vanskelig situation. ”Skal vi vove at kalde dem engle som har mod til at huske nederlagene”. En enkel komposition gør sig generelt gældende for denne tekst. Digtsamlingen er delt i 15 strofer, nogle længere end andre. Letlæselige og korte sætninger som giver læseren overblik. Den objektive fortæller som nogle steder i teksten også skifter til jeg-fortæller, gør teksten letforståelig og udtrykker sig på en måde som ikke er svær at forstå. Alle mennesker kan relatere til det der bliver skrevet.”Lad dem hedde engle” og ”lad os kalde dem engle” er gentagelser som nævnes i hver strofe. Sætninger efterfølges af denne ”de tit nok faldne og nedstyrtede”.Ifølge min mening er ”Lad os kalde dem engle” en god digtsamling. Teksten er ligetil og let at perspektivere til virkeligheden. Der er ingen kryptiske vendinger som man skal bruge oceaner af tid og hjerne-ekspertise på at forstå. Den får mig til at tænke lidt videre over fænomenet ”engle”. Findes de overhovedet – eller er de blot en illusion der er fundet på, for at få os til at få det bedre når vi har det skidt, eller står overfor svære valg?