Britta og Sten. Regitze kører med jer, siger hun og slipper min hånd.
Vi går ud af kirken og børnene kaster med ris. Vi nærmer os bilen og Sten sætter sig ind ved køre rattet. Jeg bliver helt nervøs, mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere, følelsen af at mit hjerte var ved at hoppe ud blev værre og værre, men jeg havde intet valg jeg blev nød til at sætte mig ind i bagsædet. Stanken af røg og gammelt mad fangede mig. På deres tøj skulle man tro de boede på en villa på strandvejen og havde en BMW eller Mercedes, men endnu engang fandt jeg ud af man ikke skal dømme folk med udseendet. Mens jeg sad i mine egne tanker og mit hjerte var begyndt at banke lidt mere normalt, lagde jeg mærke til at damen som sad på forsædet kiggede underligt på mig gennem bakspejlet i bilen. Jeg smilte venligt tilbage.
Vi har kørt i en præcis 10 min. nu og jeg sidder stadig og tænker over hvordan jeg kan få mig ud af denne situation, men mine muligheder i denne situation er håbløs, som en kat der er blevet fanget af en hund. Vi er endelig nået frem til brudeparrets hus, regner jeg med at det er. Vi går ind i huset og ud i haven hvor festen bliver afholdt. Der er tjenere overalt som servere drinks og små snacks. En kæmpe buffet i højre side af haven og borde i en hestesko. Jeg følger med Sten og Britta over til et bord, hvor jeg kan sætte mig, for jeg kender ingen. Jeg tror de undre sig lidt over hvorfor jeg følger med dem. Vi sætter os og jeg sætter mig ved siden af Britta. Hun vender sig om og kigger på mig. ”hvor kender du Bruden fra?” ”Øhmm, jeg, vi kender hinanden fra lære seminariet.” ”men er hun ikke sygeplejerske?” ”øhh, det var os det jeg mente” hun kigger på mig som om jeg var en fra Honduras, men nikkede endelig. Festen fortsætter og jeg sidder ved siden af Britta og jeg forstår stadig intet. Åh nej, bruden fra på vej her over, hvad skal jeg gøre? jeg ved det! ”hej Regitze, nåh hygger du dig?” øhm, jeg var os på vej over til dig, hvor er det nu toilettet er?” ”Ej Regitze, du var her jo for en uge siden, har du allerede glemt mit hus?” ” var jeg? Eller når ja, det var jeg jo. Men sådan er det vel når man bliver gammel.” ”Regitze, Du er kun 23, men toilettet, er oppe på anden sal til venstre.” jeg lavede et hurtigt og venligt smil og skyndte mig på ad trapperne og ind på toilettet, som jeg var jagtet af en puma. Jeg brasede døren op, som det var en jerndør der skulle åbnes. Jeg skyndte mig at lukke døren. Min puls var højere oppe end nogensinde. Mine hjerteslag kunne ikke tælles, mit hjerte bankede for hurtigt. Jeg må finde en plan for at komme ud her fra, lige nu. Jeg har to valgmuligheder. Enten skal jeg snakke med bruden, som lige pludselig er blevet min gode veninde, eller også skal jeg snige mig ud uden nogen ser mig. Men det er mindst 100 mennesker hvordan skal jeg komme ud? okay tænk logisk Regitze, du skal ud herfra.
Det er gratis at oprette en konto