En mystisk gæst og en uventet rejse

Daniel havde aldrig brudt sig om manden, heller ikke jeg. Den måde han klædte sig, og den måde han rullede skægspidserne mellem to fingre fik ham til at ligne skorstensfejeren der boede længere nede af gaden. Det var tredje, måske fjerde eller femte gang han kom på besøg, og mor fik konstant et bekymrende udtryk i ansigtet da han trådte ind af døren og børstede fint sine sko af i stråmåtten. Daniel og jeg blev sendt ind på vores værelse i det samme far hørte lågen gik op. ”Hvorfor tager han ikke sine sko af?”, Daniel rev i mit ærme. Jeg pressede mit hoved op af væggen og holdte mig for mit venstre øre, ”Ti stille, Daniel!”. De sidste gange han havde kommet, havde vi ventet i adskillige timer. Døren gik pludselig op ude fra entreen af, og jeg hørte mor begyndte at hulke inde fra stuen af. Jeg kastede mig op til vinduet og så manden forsvinde bag de mørke skygger. ”Tuder mor?”, Daniel tog om min hånd og så op på mig. ”Nej nej, vent her.” Jeg rystede min hånd fri, trippede ud af døren og bøjede mig frem bag væggen så jeg kunne se ind i stuen, hvor far havde mors hånd klemt imellem begge hans hænder, hans blik var rettet ned mod gulvet. Jeg skulle til at vende om da gulvet pludselig gav lyd fra sig, mor fangede hurtigt mit blik, og straks kæmpede hun for at trække i smilebåndet. Far skulle til at løfte hovedet, jeg trådte hurtigt tilbage og løb ind på værelset, hvor Daniel havde klemt sig godt ned under dynen. Solen havde allerede forsvundet bag de høje bakker, fuglene havde lagt sig til ro, og der var intet andet at høre end Daniels åndedræt og den lille blæst der gav en fløjtelyd her og der, ikke engang en enkel mine inde fra stuen af. Jeg sørgede for at trække dynen helt op til hagen på Daniel, før jeg skiftede til nattøj, og pressede mig ind under tæppet i enden af sengen. Jeg vågnede op med et skarpt lys rettet mod mine øjne. ”Er du vågen?” Jeg kæmpede for at få øjnene op, da jeg så Daniel sidde på kanten af sengen med en lommelygte og lyste mig i øjnene. ”Hvad har du gang i?” Han lagde lommelygten væk, og rev tæppet af mig. ”Jeg er sulten, vil du ikke nok gå med mig ud i køkkenet?” Vi gik ind i køkkenet hvor far stod og lavede te, sandsynligvis til mor. ”Godmorgen drenge!” smilte far og trak stolene ud til os, mor og far spiste aldrig morgenmad, mor drak te, ellers ikke andet. Jeg smurte to madder til Daniel, og en til mig selv. Fuglene var begyndt og kvidre uden for vinduet, og solen var som småt steget op over bakkerne. ”Hvem var på besøg i går, far?”, hans smil forsvandt et øjeblik, og han så ned på Daniel og kløede sig bag øret, han så et par sekunder ned i gulvet, ”Det var en mand fra fars arbejde af, lille ven.” Hans smilte igen og forslog at Daniel skulle gå ind og vække mor. Daniel gjorde hvad der blev sagt, og med det samme det bare var mig og far i køkkenet, spurgte jeg hvorfor mor var ked af det i går.