Isolationsfængsel: konsekvenser for psykisk helbred

Dette emne interesserer os, fordi vi alle tre er meget uenige i de metoder der bliver brugt i dag. Vi vil derfor komme med nogle argumenter, som vi føler på en bedre måde ville gavne personerne som har siddet i isolation. Vi har valgt at undersøge hvad konsekvenserne for isolationsfængsel er, med henblik på Peter Rohdes konsekvenser. Vi vil især gå i dybden med begrebet angst/fobi, f.eks. se på hvad der kan fremkalde angst, og hvordan det påvirker personer der har siddet i isolation. Hvad er konsekvenserne for en person der har siddet i isolationsfængsel? Hvilken slags angst danner man når man er i isolationsfængsel? Hvordan takler man det når man kommer ud?

Peter Rohde sad i slutningen af 1990’erne i isolationsfængsel, i 11 måneder (351 dage). Selv om at Peter Rohde stort set aldrig var alene så begyndte han at have hallucinationer. Hallucinationer kan både være synsmæssige eller visuelle f.eks. ”Nogle ser f.eks. rækker af små gule mænd med sorte huer eller forhistoriske dyr i junglen. Disse scener bliver beskrevet som havende lighed med filmede tegneserier.”, andre har kropslige eller kinæstetiske hallucinationer f.eks. ”En forsøgsperson oplever, at han har to kroppe eller føler det, som hans hoved var løsrevet fra kroppen, de har en følelse af at de er ”fremmed for deres egen krop”, selve individets identitet begynder at gå i opløsning.” Hallucinationer er angst skabende. Det kan give social angst og panik angst. Social angst er angst for folk og for forsamlinger. Social angst kan komme af mange årsager, ved isolationsfængsling kommer det af at være lukket inde på et lille værelse, uden mulighed for at tale med omverdenen, og fordi man kun kan tænke og ”snakke” med sig selv. Det understimulerer hjernen, og fremmer angst for tingene uden for isolationen. Panik angst er panik i visse sammenhænge, f.eks. ved at skulle handle ind, tage toget eller andre ting, det kan skabe panik i ens indre og kan blive så voldsomt at man danner angst. Når man har været i isolationsfængsel kan man danne panikangst, f.eks. kan man når man kommer ud af isolationen få panikangst ved at skulle vante ting, men som bliver uoverskuelige fordi man ikke har gjort det i lang tid, og fordi man kan være blevet psykisk ustabil. Selv stærke personer kan danne angst for små ting, det kommer måske bare ikke så hurtigt, end hvis man havde psykiske problemer inden man kom ind. Man kan i visse tilfælde også danne klaustrofobi, altså fobi for små rum. For at bekæmpe angsten, skal man igennem mange års psykologhjælp, for nogle hjælper psykologer ikke, hvis ikke det hjælper, kan man gå til terapi eller eventuelt gå i en terapigruppe, for andre med angst, det kan hjælpe en til ikke at føle sig helt alene i verdenen, og man kan snakke med andre der lider af samme problem, og på den måde hjælpe hinanden igennem forløbet.