Formålet med forsøget er at lave et bjerrumdiagram for syre-baseindikatoren bromthymolblåt.
Teori
En syre-baseindikator er et korresponderende syre-basepar, hvor syren og basen har forskellig farve. HIn betegner syre-formen af indikatoren (Gul) og In- betegner baseformen (blå), hvorved der fås ligevægten:
Ved en lav pH-værdi og dermed en høj [H3O+] forskydes ligevægten mod venstre og farven af HIn ses. Omvendt ses farven af In- ved en høj pH-værdi og dermed en lav [H3O+]. Farverne af Hin og In- kan forklares ud fra, at de to former absorberer lys i forskellige bølgelængder. For indikatoren bromthymolblåt absorberer HIn lys ved omkring 400 nm og In- absorberer i området 600 nm.
I forsøgets start laves en opløsning af bromthymolblåt, hvor indikatoren næsten udelukkende findes på syreform. Der tilsættese små mængder natriumhydroxid til opløsningen hvorved indikatoren efterhånden omdannes til dens baseform. Ved hver NaOH tilsætning måles sammenhørende værdier af opløsningens pH-værdi og absorbans A, ved bølgelængden 615 nm. Ved denne bølgelængde er det, som tidligere nævnt, kun indikatorens baseform In- der absorberer lys. Af Lambert-Beers lov fremgår det , at absorbansen (målt ved 615 nm) er proportional med [In-].
A = k · [In-] (1)
Målingerne stoppes, når absorbansen bliver konstant. Ved denne slutværdi findes stort set alt indikatoren på baseform (In-).
Det er gratis at oprette en konto