Nutiden…Computeren vækker mig med sit begynde spille niveau, som så tripper op. Badet tændes så der strømmer med rislende vand, tænder børstes til armen svækkes. Havregrøden spises, i farten dumper jeg tallerken i opvaskemaskinen, mor står med den smurte madpakke i alt håb om at få et kram. Jeg står nu på banegården med buskortet som jeg har fået igennem kommunen, og med skolens bøger i min taske. Skole tiden flyver af sted, imens man høre læren med sin maske fortælle om alt ny vidende, alt i alt er der et håb om at eleverne der iblandt jeg, skal lære noget nyt i den alt for hurtig udviklende verden. Hyggen iblandt elverne er forbløffende god efter timerne, det udnyttes så at ofte glemmer nogen bussen. Hjem turen er ofte trættende, da jeg skal kæmpe en kamp for at nå visse tidsplaner. Den hårdt tids pressede buschauffør, skimter et smil i spejlet ved stop og ned stigningen, han slipper bremsen og køre videre med folk som enten skal hjem eller videre på jobs. Jeg tristler hjem (En form for stille rolig gang fra side til side på vejen) imens tænder jeg min mobil som så ryster i hånden på mig, som om den fik et chok af alle indkommende beskeder. Efter min tristlen hjem, sanser jeg min hund bag porten, den står og venter mig som et ivrig barn efter slik. Duften af hjemlighygge rammer mig som et svirp, i entréen som sædvanlig. Det er der at man virkelig ved at man er hjemme. Aftensmaden smages til, og den rigtige farve skal der til. En typisk tildens min far kan have, men det er sådan jeg elsker ham. Efter aftens maden sidder jeg endnu så stille og summer, så maven får sin ro. Lektier undres, studeres og indlæses så de er klar til morgendagens skole brug. Computeren bliver tændt, og vare mærket stritter frem, som en skjult reklame der i alt ydmyg minder mig om hvilket computer jeg har. Et link til facebook åbnes og omverden er åben…
Det er gratis at oprette en konto