Det virker virkelig som om Hanne-Vibeke Holst er endnu et eksempel på én af de mennesker, der foretrækker den fredelige natur, frem for storbyens larm og lugt. Som hun også selv forklare i teksten om Vesterhavet, selvom hun var bange for havet og hader at sejle, føler hun sig alligevel tiltrukket af det.
Da hun forlader det og flytter til et sted mellem København og Malmø, og det eneste hav, der lige er i nærheden, er en enkel pyt, kan hun ikke undgå at savne det endeløse hav, der breder sig ud mod horisonten. Hun finder så heldigvis en mand, der har et hus ved havet, og hun får så noget af sit elskede hav tilbage. Kattegat. Vesterhavets milde kusine, som hun beskriver.
Det viser faktisk hvor meget naturen kan betyde for en enkelt person. Naturen betyder selv utrolig meget for mig. I mine øjne er det et tilflugtssted, der fører mig væk fra min kære klasses voldsomme larm. Jeg kommer altid hjem med et dunkende hoved efter at have været i skole, det er faktisk begyndt at blive lidt irriterende, men en gåtur kan hurtigt klare det. Eller især hvis jeg rider en tur i skoven i weekenden. Det nok noget af det mest opfriskende, og min hjerne bliver klar og jeg føler mig ikke længere så træt. Mit favoritsted er nok Lystrupskov. Især om efteråret når bladende skifter farve, og falder omkring dig som regn, det er utrolig smukt. Det kan jeg ikke komme udenom, men jeg har også altid foretrukket naturen frem for byen. Hvilket er derfor, Slangerup er en perfekt by for mig, en lille by med masser af natur. Det er en hyggelig lille ”Bondeby”, som de fleste siger.
Det er gratis at oprette en konto