De mørkegrønne egeblade er sprunget helt ud, og duften af sommerens blomster fylder haven med en næsten unaturlig duft. I luften er der lyden af småfugle, der kvidrer i træerne, en hakke der rytmisk rammer jorden som et hjerteslag, og den fjerne lyd af heste der galoperer rundt. Inde bag de store hosta høres den velkendte lyd, af ild der knitrer, og duften af røg som spreder sig i min farmors have.
Et rigtigt naturmenneske er hvad jeg vil kalde min farmor. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er, der gør det, men jeg tror det handler om, den måde hun er på. Hun elsker at være i naturen, at være ét med naturen, bare være i nuet og ikke tænke på andet. Og den værdi har hun sammen med mit navn givet til mig. Men hun bruger ikke
af Lynda Jones
kun tid i sin egen have, fx kan jeg huske engang, hvor jeg var ca. 10 år. Det var tidlig sommer, og min farmor havde spurgt, om vi skulle i mosen sammen. Jeg har altid synes at, mosen er et særligt sted. På den ene side en smule uhyggeligt, med de mørke mosehuller, som gemmer på mystiske hemmeligheder, men på den anden side en livgivende oase med græstuer, som kunne forveksles med små tropeøer fra Caribien. Freltofte Å strømmer vildt gennem det snørklede terræn, hele vejen ned til mosen, som kun ligger 5 minutters gang fra deres gård. Når man fortsætter ind i mosen, kommer man til et vandløb, som summer af liv fra biller og insekter. Her tog min farmor mig med på tur.
Det er gratis at oprette en konto