Er det for sent? Jeg husker tydeligt første gang, jeg så en del af naturen gå for døden, jeg var 9 år gammel, og jeg var på ferie sammen med min mor, far og lillesøster i Italien.
Det var en sen sommerdag, og solen var begyndt at gå ned, da vores bil pludselige rumlede, som om vi havde kørt alt for hurtigt over et vejbump. Min mor standsede bilen, og vi gik ud for at se, hvad der var sket. Inden min mor nåede at dække mig for øjnene, havde jeg set nok til at huske stunden resten af mit liv.
Det var bare en missekat, tænkte jeg, hvad kan den gøre for, at vi kørte den over. Selv om jeg nu er blevet gammel nok til at se tingende, som de er, undrer jeg mig stadigvæk over, om katten behøvede at forlade verden på den måde.
Det er gratis at oprette en konto