Vi er alle frie til at vælge hvordan vi vil reagere, men vi er ikke frie til at vælge, hvad der vil ske med os. F. eks hvornår vi skal dø, om vi skal i fængsel på grund af vi har gjort en forbrydelse.
Det vil nok ske for os alle, at vi kommer ud for noget som vi ikke lige havde regnet med, og der vil være nogle gange hvor vi ikke helt ved hvordan vi skal reagere. Skal vi være glade eller triste? Vi kan ikke gå hen og sige til vores ven, som overvejer at begå selvmord, så kan vi ikke bestemme om han eller hun skal begå selvmord eller ej, det er noget som personen selv vælger. Men vi kan bestemme hvordan vi vil reagere over for det.
Jeg har selv været ude for det og det har mange sikkert også. Der var en tid for mange år siden hvor jeg havde en veninde som skulle flytte til USA i cirka fem til seks år, og jeg blev ved med at sige at hun bare kunne bo hos mig, men selvfølgelig kunne jeg ikke bestemme hvad hun skulle, fordi jeg ønskede det. Det eneste som jeg kunne bestemme over var min reaktion. Jeg var da ked af at hun skulle væk fordi hun var min bedsteveninde, men jeg ønskede samtidig det bedste for hende? Lad livet gå sin gang sagde nogen til mig. Men hvad ønskede jeg mest, at hun skulle blive og ikke ud og opleve verden, eller om hun skulle ud og nyde livet og blive glad? Hun var da også glad sammen med mig … eller var hun? I dag er hun rigtig god til engelsk og glad for at hun flyttede væk nogle år, men det gjorde bare at jeg mistede min bedsteveninde. Vi var vokset fra hinanden. Dengang så jeg meget negativt på det, fordi jeg mistede hende som altid var der for mig. Mens at i dag, kan jeg godt se det positive på det, jeg lærte at klare mig selv, lærte at forsvare mig selv. Selvom det var meget hårdt dengang, fordi så var alle efter mig, fordi jeg havde mistet min ”støttepædagog”. Men nu er jeg kun glad for det, fordi jeg har lært mig selv at kende, kommet ud og erobre verden.
Det er gratis at oprette en konto