En solrig sommerdag, lå en meget smuk, hvid svane og solede sig ved et lille vandhul i skoven. Alle dyrene i skoven misundede hendes skønhed. Derfor mødte mange af dem op omkring vandhullet, for at beundre hende og iagttage, hver bevægelse hun udførte. Ikke alle dyrene turde vise, hvor misundelige de var, så de gemte sig bag buske og i gamle træstammer. Egentlig så vidste svanen godt, at hun blev overvåget af diverse dyr fra skoven. Det gav hende blot endnu mere selvtillid og fik hende til at føle, at hun var dronning af skoven.
Især to egern, som sad oppe i træet, misundede hende. ”Gid vi var lige så populære, som hende”, hviskede det ene egern til det andet. ”Åh ja. Tænk, al den opmærksomhed vi ville få”, svarede det andet egern. De to egern var bedste venner, og deres drøm var, at rejse til en ny, stor skov, hvor de kunne slå sig løs og blive populære, men den drøm gik nok aldrig i opfyldelse.
En dag, hvor svanen som sædvanlig lå og solede sig i den lyse åbning ved vandhullet, var de to venner taget på jagt, for at finde sig en mage. De var taget helt ud til udkanten af skoven. Der hvor markerne strækker sig i lange baner, men også hvor den store grusvej ligger. Mange af skovens dyr frygtede den del af skoven, men egerne holdt til der. De fandt hurtigt en gruppe egern af det modsatte køn og sluttede sig til dem. De sludrede og fik et godt indtryk af hinanden, men pludselig lød der et ordentligt brag. De vidste godt hvad det betød, men det var sjældent at det skete. Det var en jæger. ”Skynd dig, vi må advare de andre!”, sagde det ene egern.
Det er gratis at oprette en konto