Jeg vil gerne skrive en litterær artikel om folkevisen ”nøkkens svig”, hvor jeg analyserer, fortolker og perspektiverer teksten litteraturhistorisk. ”Nøkkens svig” er en tryllevise, som er kendt i hele norden, og den findes nedskrevet i samlinger fra Norge, Danmark, Sverige, Færøerne og Island.
Visen har fået flere udformninger, og den grundlæggende konflikt i tryllevisen er, at nøkken forklæder sig som en adelig/ridder, der først forføre en ung kvinde og derefter får hende med til sit hjem i vandet
Nøkkens svig er som sagt en tryllevise, men også et omskabelseseventyr, da nøkken forklæder sig som kongens søn. Man kan se det er en tryllevise, da der findes en overnaturlig magt i visen. Det er et omskabelseseventyr fordi nøkken i strofe seks og syv forklæder sig som kongens søn. Trylleviser handler om at overnaturlige magter, trolde, fabelvæsner og nøkker griber ind i menneskers liv.
Det starter med at jomfruen synger i kongens gård, hvor nøkken får interesse for hende »Monne ikke den stalt jomfru vild’ have mig«. Dette får nøkken til at skabe sig selv fine klæder, for at ligne en adelig, og for at kunne forføre jomfruen. I strofe seks og syv står der hvad han gør før han tager af sted mod kongens gård. Han opdigter et navn - hr. Alfast, kongens søn. Han ridder mod Kongens gård, hvor jomfruen byder ham op til dans. Nøkken siger han ikke vil danse med hende, men hvis hun følger med ham, vil han give hende en krone af guld. Jomfruen følger med ham og de rider ud til havet, hvor jomfruen drages i havet sammen med nøkken.
Det er gratis at oprette en konto