”Nøkkens svig” er en velkendt tryllevise i hele det nordiske
område, og findes nedtegnet i samlinger fra Norge, Danmark, Sverige, Færøerne og Island.
Visen har fået flere udformninger, men den grundlæggende struktur og
konflikt i tryllevisen er, at nøkken forklæder sig som en adelig for først at forføre en ung kvinde og derefter få hende med til sit hjem i vandet.
”Nøkkens svig” er som sagt en tryllevise, begrundelsen for det er, at der er en overnaturlig magt i visen. Altså handler trylleviser om overnaturlige magter, trolde, fabelvæsener, nøkker der griber ind i menneskers liv.
Teksten er inddelt efter sted, første del af historien starter hos kongens gård, derefter sættes der fokus på nøkken der lå under isen. Efter det er det igen i kongens gård, og til sidst ved vandet, hvor nøkken for første gang, er alene med datteren.
Det starter med at jomfruen synger i kongens gård, hvortil nøkken for interesse i hende »Monne ikke den stalt jomfru vild’ have mig«. Det for nøkken til at skabe sig selv fine klæder, for at ligne en adelig, og for at kunne forfører jomfruen. I strofe seks og syv står hvad han gør før han overhovedet tager af sted mod kongens gård, og han har tilmed opdigtet et navn. Han kalder sig selv hr. Alfast, kongens søn
Det er gratis at oprette en konto