”Folk går amok, hvis de får hvad de vil”, jeg tror Peter Sommer prøver at fortælle hvor lidt vi sætter pris på tilværelsen og på ting. At det uopnåelige er det mest attraktive, men når man så får det, vil man have mere. Når man først har fået lillefingeren, vil man have hele hånden, vi bliver mere og mere griske. Når Sommer skriver ”hellere leve i drømmen, end at leve den ud”, mener han i mine øjne at; at opnå vores drømme er ikke nødvendigvis vejen til lykke, det er bedre at leve rundt i et uvirkeligt univers, hvor det at drømme, gør en glad. Jeg kender det selv, man ligger og drømmer om noget helt fantastisk og lykkelig, og når man så vågner, ville man bare ønske at det var sket i virkeligheden. Måske er virkeligheden bare ikke så fantastisk og nærværende, som drømme.
Man skal føle både nederlag og succeser i livet, det er menneskelige følelser, men den dag folk ikke frygter mere, er der ingen modsætninger i tilværelsen. Sådan som vi har det nu, er en god tid, bare tiden kunne stå stille, og ingen ting ville ændre sig. Det handler ikke om at stræbe, men for én gangs skyld have den der stund, hvor man kan føle nuet. Livet bliver taget for givet, nærheden er på vej væk. I sidste vers, kom jeg til at associere til en to mennesker der ligger og holder om hinanden, og prøver at stoppe tiden, og bare vil nyde. Vi farer rundt og skal nå alt, vi har uddannelser, arbejde, transport, sport osv. Jeg oplever det meget ekstremt i den alder jeg har lige nu, for da jeg var mindre, havde jeg meget tid til mine venner og min familie, jeg stressede aldrig rundt, og nød at leve så meget i nuet som muligt. Nu har jeg arbejde flere gange om ugen, håndbold to gange om ugen, min storebror er lige flyttet hjemmefra, mine forældre arbejder mere, og sammenholdet svigter nogle gange. Det er som om at når folk, inklusiv mig selv, får weekend, er man glad for at den hårde uge er overstået, det er sørgeligt.
Det er gratis at oprette en konto