I morgen er alt muligt af Peter Sommer, analyse

I morgen er alt muligt af Peter SommerOverblik: Sangtekstens overskrift hedder ’i morgen er alt muligt’ – i morgen er i fremtiden og muligt kan være muligheder og ændringer. Jeg konkludere, at teksten handler om muligheder og ændringer i fremtiden – altså hvad der vil ske. Peter Sommer er sanger og han var 32, da teksten blev udgivet i 2006. Han er voksen og han har livserfaring. Ud fra hvad jeg har hørt af hans musik, tror jeg, at han gør sig mange tanker om livet og at både selve sangteksten og meningen i kan være dyb. Teksten er fra cd’en ’destruktive vokaler’ og derfor må teksterne ødelægge noget, men hvad?1. gennemlæsning: Det rimer på endelserne i anden og fjerde vers i strofe ét, tre og fem. I strofe to, fire og seks rimer alle endelserne. Sjette strofe – som består af et vers – rimer endelsen på det forrige vers fra strofe fem. Det er Peter Sommer som fortæller (1. personsfortæller). Det handler om værdien af ventetid og meningen med livet. Hvor findes glæden? Stemningen er ’drømmende’ – det er som om Peter længes efter noget – men også dyster til tider. Sproget er ikke svært at forstå, men det er svært at læse mellem linjerne. Peter gentager ordene at vente, ventetid, værdi og drømme/drømmen. Tiden er både nutid og datid. Han snakker om noget der er sket, noget der sker og noget der (måske) vil ske. Miljøet er Danmark – det er normalt, det er ventetid og drømmen han venter på går i opfyldelse. Genren er sangtekst under ’genregrenen’ lyrik som er under fiktion. Spor og spørgsmål:1. Er det meningen at vi skal ’lade billedet stå’?2. Hvad sker der når man har alt man kunne ønske sig? Er man så lykkeligt?3. Hvad er værdien af ventetid?4. Hvorfor frygter han den dag hvor ingen frygter dommedag?5. Hvad ødelægger sangen?Indhold og komposition:1. Resumé: Teksten handler om værdien af ventetid. Det vi drømmer om, er altid lidt længere væk og der hvor vi er lige nu, er ventetiden. Bare der er noget at vente på, så giver det menig. Hvis folk får, hvad de ønsker sig hele tiden, så er der på et tidspunkt ikke mere at ønske sig – er man så lykkelig? Nej, de glemmer værdien af at fejle og af at lærer af sine fejl – for de fejler ikke. I morgen er alt muligt, så længe det er i dag. For i dag kan vi drømme om i morgen og vi kan drømme så længe, vi venter. Hvis vi har opnået alt, så er der ikke længere noget at være bange for. Der er ingen grund til at frygte dommedag.2. Stemning: Stemningen er længselsfuld, – specielt i de første 4 vers – drømmende i strofe 2 og 5 og meget dyster i strofe 4 og 5.3. Medsyn og bagudsyn:*4. Strofer og vers: Der er seksogtyve vers fordelt på seks strofer.5. Bunden form eller frie vers: Det er begge dele. Den første del er bundet form og det sidst vers er frit.6. Grafik:*7. Opbygning: Sangteksten er opdelt i seks strofe hvoraf to er gentagelser og sidste vers som er gentagelse af første vers i forrige strofe. Første, tredje og fjerde strofe er ’vers’ og anden og femte er ’omkvæd’. ’Versene’ består af seks vers/linjer og ’omkvædene’ af fire.8. Sammenhæng mellem form og indhold: Man kan sige at ’historien fortælles i første, tredje og fjerde strofe, mens budskabet findes i anden, femte og sjette strofe.Sproget:1. Stemningsudtryk:*2. Handlingsudtryk:*3. Billedsprog: Han giver god plads til, at man selv kan skabe sig billeder. I første strofe ser jeg noget diset for mig og jeg forestiller mig, at jeg knipper øjnene sammen og prøver at se drømmen, men den er for langt væk. I anden strofe forestiller jeg mig, at Peter Sommer har et øjeblik, som han gerne vil have bliver ved. Han er ikke alene. I tredje strofe ser jeg Peter Sommer sidde ved morgenbordet og drikke kaffe, imens han læser søndagsavisen. Han er forarget over det, han læser i avisen og sukker over, at de har glemt værdien af et nederlag. I fjerde strofe ser jeg igen det disede, da han snakker om drømme og dommedag, som begge er ting, vi ikke ved hvad er. I femte strofe er det igen det øjeblik, han gerne vil holde fast i.4. Specielle ord: Jeg synes ikke, at der er nogle specielle ord. Sproget er meget forståelig.5. Gentagelser: Han gentager ordene drøm, drømte, drømmen, vente, ventetid og værdi. Ordene, i sig selv, beskriver det teksten handler om. Han gentager også strofe to i strofe fem og første vers i strofe to og fem i sjette strofe.6. Modsætninger: I omkvædet siger han ’Åh, bare vi ku lade billedet stå (linje 9/25) Og lige så stille lade tiden gå (linje 10/26)’. Med at lade billedet stå, kan han mene at stoppe tiden og så modsætter det sig, at lade tiden gå. Men med at lade billedet stå, kan han også mene, at det er et øjeblik, han gerne vil holde fast i og lade det være længere – men hvis tiden skal gå, vil øjeblikket også slutte. Hvilket øjeblik?7. Beskrivelse: Det er ikke nogen beskrivelse i teksten af hverken følelser, miljø eller hvad han ønsker og drømmer om. 8. Beretning: Teksten handler om, at man skal stoppe op og leve i nuet. Der er ikke som sådan en historie med morale, men i stedet fortæller han, hvad han mener og hvordan han ser på værdien af ventetid og det ikke at kende værdien.9. Replik:*10. Klicheer: Der er ikke nogen klicheer i teksten.11. Sammenhæng med indhold: Han varierer sproget, når det handler om drømmen(strofe ét), at vi har noget at vente på(strofe to, fem og seks) og værdien af et nederlag/dommedag(strofe tre og fire).Motiv og tema:1. Motiv: Motivet er ventetiden – den tid vi alle sammen befinder os i uanset hvor vi er og hvad vi venter på. 2. Tema: Det drejer sig om værdien af ventetiden. Fortolkning og perspektivering: Jeg tror meningen med digtet er, at vi skal kende værdien af ventetid. Hvis der ikke er noget ventetid, er der ikke noget at ønske sig. Hvis man ikke ønsker sig noget, så er der vil ikke nogen grund til at leve.. og så er man vel ikke længere bange for dommedag. Og hvis ingen var bange for dommedag, ville det være en trist verden at leve i. Når han siger, at han gerne vil lade billedet stå, tror jeg, at det er fordi han har fundet værdien af ventetid og at han derfor er lykkelig. Værdien af ventetid er, efter min mening, at man kan føle sig fortjent til det man har ønsket sig. Materielle ting såvel som oplevelser m.m. Når man fx sparer op til en flot taske og endelig har penge nok, føltes det som en sejr. Efter noget tid, bliver tasken en del af ens hverdag – den har ikke længere den værdi, den havde før man købte den. Sangen ødelægger billedet af, at hvis man har hvad man ønsker, er man lykkelig. Hvis man fx bliver gift, så ’har’ man kærligheden og hvad så nu? Så er der noget nyt man ønsker sig. Vi lever i ventetiden hele tiden, for vi ønsker os hele tiden noget nyt. Den måde han siger tingene på, går igen i hans band med Simon Kvamm(De Eneste To). Man kan tydeligt genkende ham, i de dele han synger, fx i sangen ’Jeg har ikke lyst til at dø’. Simon Kvamm og Nephew har også en bestemt måde at sige tingene på – en bestemt slags billede sprog, som kan minde om Peter Sommer. Jeg synes, at det er tydeligst på deres nyeste album, hvor de er mere samfundskritiske. Jeg har også set en del film, hvor den drømmeagtige stemning er med.