”Folk går amok, hvis de får hvad de vil” jeg tror Peter prøver at fortælle hvor lidt vi tænker på tilværelsen og på ting. At det uopnåelige er det mest interessante, men når man så får det, vil man have mere af det. Når man først har fået lillefingeren, vil man have hele hånden, vi bliver mere og mere grådige. Peter skriver ”hellere leve i drømmen, end at leve den ud”, tror jeg han mener at opnå vores drømme er ikke nødvendigvis vejen til lykke, det er bedre at leve rundt, hvor det at drømme gør en glad. Jeg kender det selv, man ligger og drømmer om noget helt fantastisk, og når man så vågner, ville man bare ønske at det var sket i virkeligheden. Måske er virkeligheden bare ikke så fantastisk og lykkelig, som drømme. Man skal føle både nederlag og succes i livet. Den dag folk ikke frygter mere, er der ingen modsætninger i nuet. Sådan som vi har det nu, er en god tid, bare tiden kunne stå stille, og ingen ting ville ændre sig. Det handler ikke om at stræbe, men for en gangs skyld have den der stund, hvor man kan føle nuet. Livet bliver taget for givet, nærheden er på vej væk. I sidste vers, kom jeg til at forbinde til to mennesker der ligger og holder om hinanden, og prøver at stoppe tiden, og bare vil nyde det øjeblik de sidder i. Vi farer rundt og skal nå alt, vi har uddannelser, transport, arbejde osv. Jeg oplever det meget i den alder jeg har lige nu, for da jeg var mindre, havde jeg meget tid til mine venner og min familie, jeg stressede aldrig rundt, og nød at leve i nuet så meget som muligt, tænkte slet ikke over tingene, og var slet ikke stresset. Nu træner jeg flere gange om ugen, for at holde min kondition i oppe, har lektier der skal laves og samtidig skal jeg holde styr på sammenholdet med mine venner og familie. Det er som om at når folk, inklusiv mig selv, får weekend, er man glad for at den hårde uge er overstået, og selv i weekenden skal der være tid til en masse ting. Folk burde tænke mere på de vigtige værdier og normer her i livet, og det tror jeg er det Peter Sommer prøver at fortæller os her.
Det er gratis at oprette en konto