Formålet ved forsøget er at måle bølgelængden af lyset fra en sparepære og dernæst finde ud af hvad der er karakteristisk for spektret fra en sparepære.
Teori:
Et lysstofrør der består af et glasrør med en elektrode i hver ende. Lyset bliver tændt når spændingsforskellen mellem elektroderne er stor så der opstår en gnist som gør at elektronerne bevæger sig fra den negative elektrode imod den positive. På vejen rammer elektronerne gasatomer og exiterer dem (sætter dem i bevægelse), hvorefter atomerne falder tilbage til grundstofferne.
For at måle bølgelængden skal man også bruge et optisk gitter, som er en glasplade hvori der er ridset små linjer, ofte mellem 100 og 1200 linjer pr. mm, hvor lyset så kan slippe igennem.
Sender vi laserlys gennem gitteret vil lysstrålen på den anden side bliver afbøjet i forskellige retninger, som danner vinkelen ? (phi).
I gitterligningen sin?n=n ?? d betegner bogstaverne følgende:
n = orden (0. orden, 1. orden, 2. orden)
?= lysets bølgelængde
d = gitterkonstanten = afstanden mellem spalterne på gitteret.
? n = afbøjningsvinklen for den n. te orden
Fremgangsmåde:
Ved hjælp af et spektrometer skulle i måle bølgelængden af lyset fra en sparepære. Igennem en kikkert fandt vi først den hvide linje som var lige i midten. Herefter drejede vi kikkerten til højre og fandt nye farvelinjer. Når vi havde fundet en linje kunne vi måle afbøjningsvinklen med 1/100° nøjagtighed ved hjælp af en noniusskala, som sidder på den drejelige del af spektrometeret.
Det er gratis at oprette en konto