Analyse af Kim Leines roman 'Valdemarsdag'

Valdemarsdag er en bog som skrevet at Kim Leine, valdemarsdag udkom i 2008. Bogen omhandlen en person ved navn Matros Erik Rasmussen. Man han bruger kun Erik Rasmussen. Man følger igennem bogen Erik Rasmussen liv. Bogen starter ret intens med at Erik vågne svigdigt op i sin seng på Larsbjørnsstræde den 15 juni 1938 i sin meget lille lejlighed. Klokken er lidt i syv og hen får snart besøg af sin ven Weiche. Weiche banker kort efter han vågnet på døren og råber ”vågn op og stræk din dovne krop” hvor efter Erik siger kom ind og ind kommer Weiche som er næsten toogfyrre år ældre end Erik. Weiche kommer meget forpustet ind af døren, hvor efter han tager hånden til munden og hoster, han spørger straks om han må sætte sig. Erik siger værsgo hvorefter han sætter sig overfor på divaen. De to har en samtale hvor Weiche fortæller han er ked af at de er kommet skævt ind på hinanden. Men Erik siger straks at det skal han ikke være, han følger Weiche har gjort ham en tjeneste. Hvorefter han kigger på ham og siger, ser du sådan på det. Erik leder desperat efter noget i tankerne der kan sætte vrede i gang i Weiche, noget der kan få rygraden til at gløde og skælve. Men intet kommer. Han bryder ud og siger Weiche du har befriet mig. Hvor efter han udbryder ”Fat staven og rank ryggen!”. Weiche griner og spørger ”har jeg afbrud dig i gymnastikken?” hvorefter Erik springer op og tager fat i et stort metal lod og siger ”nej du kommer lige til tiden”. Weiche bliver siddende uden at fortrække en mine. Erik slår derefter Weiche over øjet og han fare sammen, han stirrer lamslået om på Erik, hvorefter råber ”Så du troede ikke jeg ville gøre det?” Hvorefter Erik slår ham igen. Men denne gange fare Weiche i raseri. Erik slår efter Weiche igen man denne gang rammer han kun armene. Erik råber igen ”hvorfor skriger du ikke på hjælp?” Weiche ligger du på gulvet og klynker og jamrer lavmælt. Dette gør Erik rasende. Han går derefter ind over Weiche og sigter nøje og rammer derefter ham i baghovedet, denne gang bliver Weiche liggende. Derefter tager Erik sin jakke på, kigger i lommerne om der pung, nøgler og kam, hvorefter han står et øjeblik stille i lejligheden og hører om nogen har opdaget hvad han har gjort. Derefter åbner han døren og kigger ud på trappen og ser efter om der er nogen; der er ingen, så derefter går han ned af trappen og ud på gaden, hvorefter han drejer ned på Sanct Peters stræde, hvor han har været forudseende og parkeret sin cykel. Han tager sin cykel og trækker ned mod globussen ned til station 1 på gammel torv, for at lade sig arrestere. Han tænker sig lige engang om, hvorefter han beslutter at ingenting haster mere for Weiche er jo død. Han triller ned ad gaden, hvor han kommer til Nørregade, hvor han bliver ramt af solen, som stråler over tagene på vor frue kirke. Han kigger op og ser det er en vidunderlig dag.