Mange ønsker at træde på den, men kun få har gjort det.
At nå månen havde altid været set som en umulighed indtil den 20 juli 1969 hvor Apollo 11 gjorde klar til landing på dens overflade. Med sig ombord havde den en besætning på tre: Neil Alden Armstrong, Michael Collins og Edwin Eugene 'Buzz' Aldrin, Jr. Men for at forstå hvordan dette kunne ske må vi tilbage til 40’erne.
De tyske genier
Året er 1945. 2. verdenskrig raser i Europa og Tyskland står til at tabe. Tyske videnskabsmænd har i flere år eksperimenteret med raketsystemer og i 1942 introducerede raketcenteret i Peenemünde A-4 raketten. Den første raket der kunne nå ud i det ydre rum. Den var tiltænkt som langdistance artilleri og i 1943 var den allerede sat i masseproduktion, men til den tid hvor de stod parate var krigen ovre. Raketcenteret var rømmet af allierede og sovjetiske styrker og videnskabsmændene var ansat indenfor deres raketcentre.
Klar, parat, start
Den 29. juli 1957 meddelte det Hvide Hus at de ville havde sent en satellit i kredsløb omkring jorden inden foråret 1958, men blot to dage efter bekendtgjorde Sovjet at de ville have opnået det inden efteråret 1957 og hvis nok blev Sputnik 1 opsendt den 4 oktober netop samme år. Selve satellitten var i stand til at hylelyde og muligheden for at bruge den som kommunikations-, astronomi- og spionsatellit blev åbenlyse.
Det er gratis at oprette en konto