Miljøvurdering af Roskilde Fjord

Formålet ved forsøget er at bruge observationer af plante- og dyrelivet til at vurdere miljø-tilstanden af Roskilde Fjord med hensyn til saltkoncentration, mængden af plantenæringssalte samt iltkoncentration og dermed belastning med organisk stof.

Materialer:

Fangstudstyr

ketsjere

spande

vaders

glas.

Observationsudstyr

hvide observationsbakker

lup

mikroskop.

Bestemmelsesudstyr

opslagsbøger

skemaer til vurdering af salt-, ilt - og næringssaltmængden ud fra forekomsten af dyr og planter.

Metode:

Det vi skal undersøge er om der er et rigt dyre- og planteliv i vandet, eller det er fat-tigt, eller måske et sted midt imellem. Og med rigt liv menes der et stort antal forskel-lige arter. Ikke et stort antal individer af samme art.

Man starter med at stil den hvide bakke halvt fyldt med vand på bredden. Så i trækker man sine vaders og går ud i vandet og fanger dyr og planterne, og anbringes i de hvide bakker. Hvorefter de hældes over i spande, når vi skal transportere fangsten tilbage til gymnasiet.

Teori:

Roskilde Fjord løber ned gennem Nordsjælland, og undervejs får den tilføjet vand fra de forskellige åer. Det betyder at jo længere ned ad fjorden man når, jo mere brakt bliver det. Brakvand er en blanding mellem saltvand og ferskvand – fjorden får rent saltvand fra Kattegat og ferskvand fra åerne, og derved brak. Men det er ikke kun ferskvand som fjorden får tilføjet fra åerne; men også plantenæringssalte fra omkringliggende marker. Når bønderne gøder deres marker, bliver der udvasket plantenæringssalte som nitrat, og disse ender nede i åerne - som munder ud i fjorden. Også fra spildevand, bliver der tilføjet plantenæringssalte som fosfat. Når der bliver tilført plantenæringssalte til fjorden, så bliver antallet af forskellige planter og alger forhøjet. Især søsalat og trådalger. Da nitrat og fosfat blive brugt til fremstilling af arvemateriale og protein hos planterne, vokser de hurtigere og hvis en bestemt art planter vokser hurtigere end de andre, så kan den hurtigt udkonkurrere de andre planter ved at skygge for dem, så de ikke får de livsvigtige stråler fra solen. Derfor vil der kun være få forskellige arter, men til gengæld mange af en slags. Når disse mange planter dør, ligger de på bunden, og skal nedbrydes af bakterier som bruger ilt. Så især om sommeren, hvor der bliver dannet et springlag, hvor det øverste lag er mere ferskt, varmere og lettere end bundvandet som er tungere, koldere og mere salt, opstår der problemer med ilt. Da ilt ikke kan komme ned igennem springlaget, er der begrænset ilt på havbunden. Problemet opstår så da de mange planktonalger dør, falder til bunds og skal nedbrydes. De bliver nedbrudt af bakterier, som bruger ilt. Og sommetider er der så mange døde planktonalger, at der ikke er nok ilt. Det er især planktonalger som skygger for bundplanter, som derved ikke kan overleve. Hvis der sker iltsvind, så svømmer de dyr der har mulighed for det, hen til et sted med bedre betingelser.