De hydrologiske forhold i Øresund forklaret med tre CTD-grafer:
Vandet i Øresund består af to forskellige have, der bliver skubbet sammen, og derfor ligger ovenpå hinanden separeret af et springlag. Det ene er koldt og saltholdigt, og derfor også tungere. Det kommer fra Kattegat. Det andet er lettere, da vandet er mere fersk/brak der kommer fra Østersøen. Det tunge, kolde saltholdige vand ligger nederst hvor det lettere, ferske vand ligger øverst. Det øverste vand er derfor også varmere, da det er i kontakt med solens stråler. De to have er separeret af et springlag, der som regel ses på en dybde på omkring 10-12 m. Dette springlag forårsages af haloklin og termoklin, hvilket vil sige at henholdsvis saliniteten stiger med dybden og temperaturen falder med dybden. Der er meget stærke strømme i Øresund, som bl.a. skyldes at der strømmer vand fra ca. 200 floder til Østersøen og et kraftigt lav- og højtryk.
Figur 1: CTD-graf over 21/02/11
Figur 2: CTD-graf over 14/06/11
Figur 3: CTD-graf over 07/09/11
De tre ovenstående figurer viser målinger af ilt, fluorescens, salinitet og temperatur i Øresund. De tre grafer viser således målinger fra forår, sommer og efterår. På figur 1, som er fra d. 21/3/2011, kan man se en temmelig voldsom stigning af fluorescensen, altså algebestanden. Man kunne kalde det en slags algeopblomstring, hvilket er en markant stigning af planktonalger der kan opstå, når lys- og temperaturforholdene er optimale, dvs. omkring forår og sommer. Det kan også skyldes et øget bidrag af næringsstoffer. Men da der som regel ikke også sker en opblomstring af de planktondyr, der spiser algerne, vil en stor del af algerne synke til bunden og blive nedbrudt af bakterier, hvilket kan resultere i iltsvind, da nedbrydning er en yderst iltkrævende proces, og der vil være flere alger end normalt at nedbryde. En sådan algeopblomstring kunne meget vel være tilfældet på figur 1. Særligt når man sammenligner det med figur 2 og 3, da algebestanden her er mindre og mere stabil.
Det er gratis at oprette en konto