Hvis nogen havde sagt til Charlie, at han skulle blive fanget af kærligheden her i foråret hvor han gik i sjette, ville han have grinet han var faldet om af grin.
Fanget af kærligheden!
Man talte da ikke om kærlighed på den måde. Charlie brugte i hvert fald næsten aldrig ordet.
Det var et ord med skjorte og slips på, stift og højtideligt, og Charlie kunne aldrig i livet få sig selv til at sige til sine kammerater, at kærligheden havde ramt ham.
Men det havde den altså.
”Buller” sagde Charlie ”BULLER”.
”To sekunder” svarede Buller. Hvorefter der væltede en rustning lige bag ham. ”Ups, det var ikke så godt”.
”Nå” sagde Charlie ”hvad har du nu lavet”
”det er rustningen igen”
”åh, hvornår lære du at gå på midten af gangen”
”undskyld det var ikke med vilje”
”gå op og hent Sif, Buller”
”ja hr. Charlie”.
Charlie var søn af baronen der boede på slottet men baronen havde ikke været hjemme i lang tid og Charlie havde ikke fået besked fra ham. Charlies mor var blevet så bange at hun var gået i koma og derfor låst sig selv inde på sit værelse. Charlie havde ikke nogen søskende. Buller var Charlies bodyguard, han var meget (for at sige det lige ud) klodset. Bullers søster Sif var derfor hans tjener.
Det er gratis at oprette en konto