Den fattige pige og den fortryllede ko

Der var engang en lille pige der hed Rose, hun boede ude i skoven i en lille hytte med sin far. Hendes mor døde da hun var 4 år, fadern havde intet arbejde, og derfor havde de ikke nogen penge. Han ønskede det bedste liv for hans datter, ønskede hun fik et arbejde, og derved et bedre liv end de havde nu. Rose hjælp sin far med alt, hun hentede korn på marken, hentede mælk ved køerne, og brænde i skoven. Det var ikke det bedste liv de havde, men de havde hinanden, og Rose var glad for at være hos sin far. Rose havde dog også en drøm hun ville gerne ud og passe andres børn, og være hjælp i huset. Rose elskede børn, og da hun var ene barn ville hun gerne passe andres børn. En dag da hun var ude at tage mælken fra køerne som altid, så hun en ko der var noget specielt, den var ikke som de andre køer. Den var helt hvid havde ikke en eneste plet, hun viste ikke hvad det var, men hun kunne se den var noget helt særligt. Hun gik hen til koen, og hun klappede den. Den kiggede hende i hendes øjne, og den begyndte at snakke til hende. Den sagde til hende at den havde fået en forbandelse af en heks, hun havde været en fe før, men en heks var blevet sur på hende, og havde forbandet hende til en ko. Hvis Rose kunne skaffe hende 3 ting ville hun blive til en fe igen, og ville give hende evig rigdom, evig skønhed, og evig lykke. Rose gik med til at finde de 3 ting,de 3 ting var en haskæde fra hende barndom, hendes tryllestav, og et rødt æble, der var så rødt som hendes læber. Rose gik stræks ud for at finde tingene, hun mente det skulle være nemt nok da koen havde fortalt hvor hun havde boet, og hvis tingene ikke var der skulle hun besøge heksen, og finde dem der. Hun gik hjem med mælken, æg, og korn til fadern. Hun forklarede ham at hun ikke ville være hjemme de næste dage, da hun havde mødt feen, og skulle finde tingene til hende , så blev sig selv. Fadern gav hende sit ja, og straks efter var hun på vej. Der var lang vej hjem til feen, da det blev mørkt var hun meget bange, men hun forsatte for hun ville så gerne hjælpe feen. Hun kom til hendes hus, hun så noget forfætteligt, huset lå i ruinder. Hun ledte og ledte efter tingene, men de var der ikke. Hun måtte så over til heksen og finde tingene der. Hun gik og gik igen, også var hun ved heksen, heksen var ikke hjemme. Hun smuttede ind i huset, hun ledte efter tingene men kunne ikke se det. Hun kom længere og længere ind i huset, pludselig hørte hun døren lukke, derefter kom nogen fodskidt. Det var heksen der kom hjem, hun gemte sig bag en masse kasser, men heksen så hende. Hun fik hende hen til sig, og spurgte hvad hun lavede der, da hun ikke ville sige det tog heksen hende til fange. Men heldigvis havde hun fundet tingene, hun manglede kun æblet nu, men nu skulle hun også slippe væk fra heksen. Da heksen var faldet i søvn, ville hun væk. Hun fandt en hårnål i sit hår, som hun brugte til at åbne buret med. Hun var meget opmærksom på at heksen ikke vågnede, enlig var hun ude i friheden, nu skulle hun finde æblet. Måske det ville være i heksens have, det var næsten eneste mulighed tænkte hun. Hun sneg sig om i haven, det var en lang og mørk have, hun var meget bange for heksen skulle finde hende, og skulle tage hende til fange igen. Inde bagerst i skoven var træet med de æbler, der var så røde som hendes læber. Hun skynde sig at tage et æble, hun løb væk fra huset, hun løb og løb indtil hun slet ikke kunne se huset mere. Hun skyndte sig hjem til koen, hun fandt koen, det var sent om natten, så manden der ejet køerne var inde i huset og sov. Hun gik hen til koen og gav hende tingene, hun tog halskæden på, tog en bid af æblen, og holdte sin tryllestav med kloen. Da hun havde det hele på sig, blev hun til en fe igen. Som havde lovet tryllede hun for pigen, og hun blev som lovet de 3 ting hun boede et smukt sted, med en smuk manden. Hun forblev smuk resten af sine dage. Inden længe havde de osse det første barn, og efter kort tid kom den næste, sådan forsatte det.