Manden med ønsket

Manden med ønsketDer var en gang en lille dreng som altid ønskede sig at være stor. Som barn blev han drillet af de andre børn, så han havde prøvet alt for at blive stor. En gang havde han forsøgt at gå med stylter og han var da også nået hele vejen ned til skolen, men da han skulle ind af døren, var døren for lille og da de andre børn kom i skole lidt efter og så ham stå der, begyndte de at grine. Drengen havde som sagt prøvet alt, men lige lidt havde det hjulpet. Tiden gik... Drengen blev til en mand, men han var stadig ikke vokset.Manden boede i skoven, i en lille hytte som lå ned til vandet. Man kunne kun finde ud til hans hytte hvis man ikke fulgte stien men gik langs vandet. Manden var eneboer og levede af at være skovhugger. Men han levede ikke helt alene, han levede sammen med sin kælegris, Silvia. Silvia var mandens bedste ven. De havde kendt hinanden lige siden manden fik Silvia i gave til sin 10 års fødselsdag. Det var den lykkeligste dag i hans liv.De to havde været alting igennem sammen og intet kunne skille dem ad. Silvia var en speciel kælegris, hun kunne nemlig tale, det kunne alle de andre børns kælegrise ikke, så Silvia var noget ganske særligt.Den lille hemmelighed havde de altid holdt for sig selv, men en gang var de tæt på at blive opdaget af hans gamle bedstemor.Bedstemoderen havde gået forbi hans værelse og hørt ham snakke med en, og da bedstemoderen kom ind på hans værelse var der kun Silvia og ham at se.Bedstemoderen kunne ikke forstå det. Hun havde nemlig en god hørelse og hun hørte aldrig forkert, men kælegrise kan jo ikke tale, så det måtte hun alligevel have gjort, tænkte hun.Han forklarede bedstemoderen at han øvede sig til et rollespil og øvede det foran Silvia, så han kunne gøre det bedst muligt. Bedstemoderen var ikke så nem at narre, så fra da af måtte de være ekstra forsigtige.Med årende blev manden mere og mere ulykkelig, Silvia prøvede alt, endda også at danse ballet for manden, som han elskede, men intet hjalp den stakkels mand.En dag sad manden og Silvia nede ved vandet og kiggede på fiskene sprælle i vandet, det var deres yndlingssted i hele den store verden. Der var altid stille og fredfyldt og ingen kom og forstyrrede dem, men selv da så manden bedrøvet ud.”Jeg er så ked af det, kære Silvia” sagde manden, ”jeg har prøvet alt ved du, men intet ser ud til at hjælpe””Er du sikker på at du har prøvet alt?” spurgte Silvia”Ja, jeg kan ikke komme i tanke om de ting, jeg ikke har prøvet” svarede manden bedrøvet”Måske skulle du snakke med troldkvinden, jeg har hørt hun er i byen” ”Troldkvinden, er det nu en god ide Silvia? Du ved man skal gøre noget til gengæld, hvis hun hjælper en” sagde manden”Det går nok, hun er bare en gammel troldkvinde, mon ikke hun kan gøre en undtagelse?”Manden vidste simpelthen ikke hvad han skulle svarer, og han havde altid ønsket sig at være stor, så hvad kunne det skade at prøve, tænkte manden.Manden og Silvia gik op mod det store egetræ, længst inde i skoven, hvor Silvia havde hørt at den gamle troldkvinde ville være. Silvia vidste ikke længere om det var sådan en god ide, men hun fulgte trofast med manden, efter som det var hendes ide. Troldkvinden hørte mandens historie - om hvordan han altid havde været lille og blev drillet af de andre børn, og hvor længe han havde ønsket at blive stor. Hun besluttede sig for at hjælpe, men han skulle da gøre noget til gengæld. Manden blev glad, men holdt lidt igen med sin begejstring, indtil han havde hørt hvad han skulle gøre for hende til gengæld.Troldkvinden sagde hun ville have mandens skygge, og hverken manden eller Silvia kunne se noget galt i dette, så manden godtog kvindens krav og straks begyndte troldkvinden at brygge sin bryg.Da bryggen endelig var færdig, efter 2 dage, sagde den gamle troldkvinde: ”Værsgo, drik den inden du går i seng i aften, og når du vågner op vil du være stor som en trold””Mange tak” sagde manden”Er der ikke noget du har glemt?” sagde troldkvinden”Tag bare min skygge, bare du også holder din del af aftalen” Troldkvinden tog et lille bitte glas frem som hun puttede skyggen ned i, manden var forbløffet, han havde aldrig set mage.”Hvad skal du bruge min kære skygge til?” sagde manden nysgerrigt. Men den gamle troldkvinde var allerede borte og manden var så glad for at han nu endelig ville blive stor, at han hurtigt glemte alt om sin nysgerrighed.Manden og Silvia snakkede om hvor godt det nu måtte blive at være stor, de ænsede ikke en gang, at alle de mødte på deres vej var forbavsede over at manden ingen skygge havde.Om aftenen drak manden bryggen og de besluttede sig for at gå tidligt i seng så de var friske og vel udhvilede til morgendagen. Det skulle blive en stor dag. Da manden vågnede troede han ikke sine egne øjne, han var blevet lige så stor som en trold!Han kunne ikke længere være i sin lille seng, og hans hænder var så store som kampesten. Manden rejste sig fra sengen og dunkede sit store hoved lige op i gennem loftet, så Silvia vågnede med et grynt. Han var nu så stor at de ikke havde nok mad til et måltid, så de måtte gå op til bytorvet for at købe ind til morgenmaden.Alle folk så forargede på den store mand som ingen skygge havde. Nogle blev bange og løb væk, andre blev bare stående og kiggede efter ham og så var der nogle der gemte sig.