  Side 1 af 6
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Nyttebirkning for elkedel og kogepladeTeori: Der er følgende vigtige begreber, når vi taler om nyttevirkningen her: Energi (E), effekt (P), temperatur (T), masse (m), nyttevirkning (η) og den specifikke varmekapacitet (c). Energi er evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi måles i joule. Effekt er et udtryk for belastning og defineret som energiændring per tidsenhed. Det bliver normalt målt i watt. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde og varme ting er[1]. Temperatur måles Celsius (oC). Masse er et udtryk for mængden af et stof i et legeme[2]. Masse måles normalt i kg. Nyttevirkning er ved en fysisk proces forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale energi[3]. Den specifikke varmekapacitet for vand er den energi, der skal til at opvarme 1,000 kg vand for at få dens temperatur til at stige 1,0 oC. Vi bruger værdien cvand: 4186 J/(kg*oC). Formlen for udregning af nyttevirkning: Eudnyttet η = * 100 % (1) Etilført Hvis vandet tilføres energien Etilført, bliver kun en del af energien udnyttet til opvarmning af vandet Eudnyttet. Resten af energien går til at opvarmning af omgivelserne og går til spilde. Den del af energien, der bruges til at opvarme vandet kaldes nyttevirkningen og udregnes udfra formlen ovenfor. Formlen for udregning af den udnyttede energi: Eudnyttet = m * cvand * ∆T (2) Den energi der udnyttes til opvarmning af vandet Eudnyttet, beregnes med formlen ovenfor. Hvor ∆T er vandets temperaturstigning (∆T = Tslut-Tstart) og cvand er vandets specifikke varmekapacitet. Etilført måles med energimåleren. |
|||||||||||||||||
pdf-format (125KB) 
