Den lille Pige

Hun vågnede blidt, da en sød stemme lød igennem togets højtaler: ”næste station, Randers”. Hun var netop blevet færdig på gymnasiet, og havde fået studenter eksamen med et godt udgangsresultat. Hun ville flytte fra København til Randers, for at komme lidt væk fra sine gamle forældre og skolen. Bare slappe af og finde nye søde venner. Hun tog sin bagage ned fra, hylden i toget og gjorde sig klar til, at stige af toget. Dørene åbnede med et prust, og hun gik ud fra toget. Hun tog sin mobil frem og ringede efter en flyttemand, som skulle bringe hendes møbler og andet inventar, til hendes lejlighed i Randers. Hun tog bussen hen til gaden, hvor lejligheden lå. Da hun stod foran døren, fandt hun sin nøgle frem og låste sig ind. Det var et hus som var delt i to, og så havde hun den ene halvdel. Hun vidste ikke om der boede nogen ved siden af, i den lejlighed lige op ad. Efter noget tid, hvor hun havde ventet på flyttemanden skulle komme, så blev hun dog lidt i tvivl, om han overhovedet ville komme. Hun gik ud på den fortovet og sparkede utålmodigt til nogle små sten, som lå der. Hun havde den sjov fornemmelse. En fornemmelse af, at nogen overvågede hende. Hun stod ved siden af sin nye genbos lejlighed. Pludselig vendte hun sig om og kiggede ind af ruden til lejligheden. Der var intet. En Lastbil blev synlig for enden af den korte vej, og hun kunne se at det var den lastbil, som hun havde ventet på, Hun viftede med armene, så han kunne se, hvor han skulle holde. Ud af lastbilen kom der tre flotte, unge fyre, som skulle hjælpe med at læsse hendes ting ud af lastbilen, og ind i lejligheden. En af fyrene åbnede lastrummet på lastbilen, og så var det ellers med at komme i gang. Mens fyrene slæbte møblerne ind, så stod hun indenfor og placerede dem som hun gerne ville have indrettet det. Det var blevet sent. Fuglenes kvidren var holdt op, og flyttemændene var kørt. Hun vidste ikke hvad hun skulle lave. Hun kunne måske tage i byen, det var jo trods alt fredag aften. Bortset fra, at hun ikke havde nogen venner, at tage i byen med, så kunne hun jo trods alt møde nogle nye. Hun måtte lige tænke det igennem, så hun gik ned i byen for at finde et pizzeria. Der gik ikke