Boganmeldelse: 'Min ven Thomas' af Kirsten Holst

Referat: Min ven Thomas er en bog for, efter min mening, teenagere imellem 13-17 år. På lidt over 270 sider, bliver der nærværende fortalt om Claus’ liv og hverdag. For et halvt år siden flyttede Claus, sammen med sin mor, til en ny by for at komme væk fra sin alkoholiske far, som blev ved med at opsøge dem. Claus og Thomas starter begge i 1. G. Her møder han Agathe, som han fra første syn bliver smaskforelsket i. Mini, som han bliver beskrevet, er en af Thomas og Claus’ gode venner. Han er den lidt smarte type, som nedlægger pigerne som var de fluer. Den evne ville Claus indimellem gerne have, da han har sit besvær ved at få Agathe til at få øjnene op for ham. 1. G går og 2. G begynder. Claus er stadig helt væk i Agathe, og endelig, efter et år begynder de at snakke sammen. Ja endda så godt, at det ender med at de bliver bedste venner. De er sammen næsten hver dag, men Claus ønsker hele tiden at deres forhold snart vil tage det næste skridt, kærester. Da Agathe en dag nævner at hun skal til København for at besøge sin kæreste, sortner det for Claus, og han udbryder: ”Jamen det kan du ikke, jeg elsker dig jo!” Claus siger til Agathe at han ikke vil give op. Han vil kæmpe for at få hende. Tiden går, og Agathe begynder at indse at Claus’ kærlighed til hende er værd endelig at gengælde. Agathe gør det forbi med kæresten i København, og Claus’ længevarige drøm går endelig i opfyldelse. Det hele lader til at gå derud af, lige indtil at Thomas begynder at ændre sig, og nej denne gang er det ikke bare for en periode, som det plejer at være. Denne gang er det alvor. Thomas holder op med at møde op i skolen, og Claus aner ikke hvad grunden er. Hannah som er Thomas’ gode veninde, er den, der ved bedst besked. Hun holder Claus i mørket, for det har Thomas bedt hende om. Det eneste han får at vide er, at Thomas er indlagt og ligger på sygehuset, og han ikke har lyst til at snakke med nogen. Efter tre måneders desperation, kommer dagen endelig hvor Hannah meddeler, nu har Thomas lyst til at se ham. Claus bliver lykkelig. Han tager med Hannah hjem, hvor Thomas nu er. Hannah prøver inden besøget at forberede ham på et kraftigt foranderligt syn: ”Han har ændret sig Claus, han er blevet tynd.. meget tynd” Da Claus træder ind ad døren var den forestilling han havde dannet sig intet i sammenligning med det, som nu mødte ham. Da Thomas ser Claus smiler han, og først nu kan Claus genkende ham. Thomas fortæller Claus at han er syg, og han skal rejse. Claus forstår det ikke, før Thomas fortæller at han har fået aids. Claus spørger om det var den pige han var sammen med i USA, som havde smittet ham. Thomas siger: ”Det skete i USA, men det var ikke en pige, der smittede mig, det var en dreng.” Først nu går to og to sammen for Claus, og han forstår. Thomas er homoseksuel. Thomas begynder at græde, og fortæller Claus, at han altid har elsket ham, men han vidste at det desværre ikke var gengældt på samme måde. Tårerne smitter, og Claus begynder også at græde. Thomas viser sig at være for syg til at overleve sygdommen, og han fortæller Claus at det nu er farvel. Bogen slutter med Thomas’ begravelse, og Agathe og Claus tager ud og rejser sammen.