Eiffeltårnet (fransk: Tour Eiffel) er Paris' vartegn og er internationalt kendt som et symbol for Frankrig. Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel. Det er et berømt turistmål med over 5,5 millioner besøgende hvert år.
Tårnet blev klassificeret som Monument historique i 1964.
På 1. og 2. etage findes restauranter og på toppen en snackbar.
Tårnet har i dag også en række praktiske formål: Radio- og tv-antenne, meteorologisk station og luftfyr.
Indholdsfortegnelse
[skjul]
1 Fakta om konstruktionen
1.1 Udformningen af tårnet
2 Historie
2.1 Oversigt
2.2 Midlertidig bygning
3 Tog og metro
4 Andre "eiffeltårne"
5 Kilder/referencer
6 Eksterne henvisninger
Fakta om konstruktionen[redigér | redigér wikikode]
Karikatur af Gustave Eiffel og tårnet
Tårnet er 324 meter højt inklusive tv-antennen på toppen[1]. Der er 1.665 trappetrin til toppen. [2]
Højeste udsving i stærkt blæsevejr er 12 centimeter, og tårnet udvider sig maksimalt 15 centimeter i stærk varme.
Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 stålarbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1888 (åbnede officielt i 1889) ved at samle 18.038 stykker stål med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål. De 4 fundamenter er gravet 9-14 meter ned i jorden og har hver en flade på 26 kvadratmeter.
Det er gratis at oprette en konto