Storbyens udvikling og dens konsekvenser

Byens udvikling medfører at fattige bønder fra landet flytter til storbyen, i håb om at forbedre deres liv. Disse vandringer skaber de byer, som vi kender i dag. Overbefolkning bliver derfor en realitet, der er umulig at undgå, og individet tvinges bogstaveligt talt til at indrette sig efter storbyens magt. Et godt eksempel kunne være Barney, som har søvnproblemer på grund af larmen fra maskinerne, selvom han prøver at stoppe det via lovens magt. ”Han gik tidligt i seng, havde sat sig for at være fornuftig og lå sagtmodig, ventede på søvn og fred. Men han var mod sin vilje ophidset og skælvende, han slap ikke for at høre, og han fik ingen søvn”. Individet alene har ingen chance for at stoppe fremskridtet imod resten af samfundet. Spørgsmålet lyder således, kan man overhovedet stille noget op imod storbyens udvikling? Jeg får et enormt positivt indtryk af fx København eller London, fordi disse steder er meget anderledes, hvad angår kultur samt den moderne udvikling. Mennesker kan næsten finde alt og opleve alt i en storby. Antallet af indbyggere definerer ikke byens storhed, men i højere grad levestandarden og hvordan befolkningen finder mulighederne, som giver dem bedre levevilkår. Den historiske baggrund hjælper ligeledes med at give identitet, der forbedre storbyens berømmelse. London indeholder en fantastisk rig historie, dette har medført et enormt antal turister hvert eneste år. Storbyen er desuden et sted, hvor forskellige typer af mennesker lever sammen, det kan være alt fra race til ideologi. Politisk set er vælgermassen størst i storbyen, og derfor vælger politikerne at holde deres vigtigste taler her, helst foran historiske symboler, som det hvide hus. Den perfekte storby skal kunne byde på forskellige former for underholdning, men samtidig burde man ikke overdrive, så befolkningen bliver forstyrret i deres hverdag. Et lands udvikling inden for teknologi, skaber bedre levevilkår for hvert individ og storbyen er det første sted, som udnytter dette, men hvis udviklingen opstår under ukontrollerede forhold, kan nogle mennesker langtfra følge med. Det medfører, at samfundet bliver delt op mellem et voksende og ikke voksende befolkning, altså kommer nogle i besiddelse af en fornem tilværelse, idet andre lever et helt almindeligt liv. Jeg har faktisk oplevet dette fænomen, fordi min moster bor i et rigt kvarter, hvor der er tydelige tegn på udvikling både økonomisk og adfærdsmæssigt, mens andre mennesker bor i dårligere områder med næsten ingen udvikling. Byen er nærmest som en stor levende organisme, der prøver at holde ”kroppen” i gang. Det betyder, at individet mister sin egen magt, hvorved man taber dømmekraften og skaber en helhed med samfundet. Industrien i denne periode blomstrer, fordi bønderne anskaffer sig jobs på fabrikkerne, derved opstår arbejderklassen. Produktionen medfører, at udledningen af affaldsstoffer, som kuldioxid, stiger voldsomt. I den anledning bliver det meget nemt for mig at danne et billede af storbyen, som lider under smog eller mørke på grund af forureningen. Fascinationen får forfattere til at skrive både positivt samt negativt om storbyen, og litteraturen blomstrer ligeledes i denne periode. Arthur Rimbaud er kritiker, og gør opmærksom på den dårlige side: ”Som jeg ser nye syner fra mit vindue, der ruller gennem den tætte, evige kulrøg”. Dette kan være et eksempel på forureningen. Levealderen forringes i storbyen, eftersom hygiejnen er særdeles dårlig, Rimbaud fremhæver dette med rædsel: ”(…) Ledes så ens gennem opdragelsen, arbejdet og alderdommen, at deres livsløb må være væsentlig kortere, end den latterlige statistik udfinder for fastlandets befolkning”. Andre nationaliteter vælger også at immigrerer til storbyen, hvor man ønsker et bedre liv. Jeg kan herved perspektivere til min farfar, som immigrerede til Danmark i forhåbning om at forbedre sit liv. Det er ret utroligt, at adskillige mennesker forlader deres hjem og skaber de moderne byer, ikke sandt? Storbyen tiltrækker kriminalitet, fordi folk med vidt forskellige baggrunde opholder sig her. Derudover sker det oftest i fattige kvarterer, som vi nu til dags kalder ghettoer. De store byer giver gode forbindelser til andre bander rundt omkring, og derved bliver det lettere at få kontakt med hinanden. Min konklusion bliver således, at udviklingen fuldkommen ændre vores verden, storbyen begynder at være mødestedet for de fattige. Desuden mister individet sin uafhængighed og bliver en del af samfundet.