Ordet saga betyder på islandsk enhver form for historie/fortælling og det kommer ud af ordet ”segja” der betyder ”sige eller fortælle”.
Sagaer bliver altid opdelt i to genrer: Kongesagaer, der fortæller om de skandinaviske kongers liv, enten biografier om den enkelte konge eller historier som handler om flere konger, de er nedskrevet fra 1200 til 1235, og så de islandske sagaer, som fortæller om de nye islændinges liv på Island, og som er nedskrevet i 1200 til 1320. En islandsk saga, vil ofte være opdelt i tre hovedafsnit, med seks underfaser: indledning, konflikt, klimaks, hævn, forsoning og efterslæt. Der vil ofte indgå ordsprog og direkte sprog, og steder og personer, vil ikke blive beskrevet, da man i denne tid, ikke var så god til at udtrykke sig følelsesmæssigt. Sagaer er primært episk berettede, og handler om begivenheder i forgangen tid. Fortælleren forsøger for det meste at virke objektiv, men det lykkedes dog ikke altid helt optimalt. Sagaen ”Ravnkel Frøjsgodes Saga” skifter mellem nutid og datid, talesprog og tredjepersonen, og der er stort set ingen detaljerede beskrivelser eller dramatik i sproget.
Sagaerne er oftest nedskrevet af munke, og i en kristen kultur hvilket også ses i ”Ravnkel Frøjsgodes Saga”. Overgangen mellem den nordiske asatro og kristendommen skildres fx da Ravnkel har svoret at dræbe den, der rider på Frøjfaxe, hesten han har ofret alt på. Han har svoret til guderne, at den der rider på Frøjfaxe, vil han dræbe. Han konkluderer, at der ingen retfærdighed er i verden, og bliver derfor kristen. Efter han er blevet kristen, går det ham godt, han vinder kampen mod Øjvind, derefter mod Sam. Han vinder sin egen og sin slægts ære igen. Der bliver gjort meget ud af at læseren skal kunne se, at det er bedre at være kristen end at have den gamle asatro. Ravnkel Frøjsgodes saga er nedskrevet af munke i den tid, hvor folk gik fra asatro, til kristen. Kirken prøvede at overbesvise om, at kristendommen var det bedste, ved fx at nedskrive disse sagaer.
Det er gratis at oprette en konto